På onsdage fra den 5. juli til den 2. august er Egeskov åben hele dagen fra kl.10 til 22. Fra de sene eftermiddagstimer af bliver der skruet ekstra op for den gode stemning og du kan nyde de lyse sommeraftener i de smukkeste omgivelser. Der vil være sjov og hygge for børnene og kl. 20 kan I lytte til god livemusik fra scenen.
Program den 2. august
Kl. 14 – 18 Ansigtsmaleren, gebyr. Sted nær smedjen
Kl. 16 – 20 Midtfyns Modelbåd Klub sejler med deres fine miniatureskibe. Sted: voldgraven
Kl. 17.00 Uglernes Verden, ugleshow Sted: plæne v. café
Kl. 17.30 – 19.30 Superjongløren Kasper Jensen. Sted: stier og pladser
Kl. 19.00 Snobrødsbagning
Kl. 20.00 Koncert: Stig & Vennerne
Kl. 21.00 Slottet lukker
STIG OG VENNERNE
Publikum får mulighed for at synge med på alle Flemming ’Bamse’ Jørgensens største hits, udført med respekt og kærlighed af de resterende medlemmer af Bamses Venner, Peter Bødker, Frank Thøgersen og Anders Lampe, bassist Allan Nagel samt Stig Rossen.
I januar 2011, umiddelbart efter Flemmings pludselige bortgang, spurgte bandet Stig, om han ville tage med til en koncert i Syvstenhallen i Sæby. Bamses Venner havde spillet til dette halbal 32 år i træk, og arrangøren ville gerne markere afslutningen på denne æra med en hyldestkoncert til Bamse. Stig var i tvivl. Hvordan ville de mange loyale fans af Bamses Venner modtage denne afløser? Var Flemmings død for tæt på, til at man kunne skabe en festlig stemning? Når Stig alligevel sagde ja, var det fordi han i mange år havde lyttet rigtig meget til Flemmings musik og syntes, at Bamses Venner var et af de bedste bands i dansk populærmusik. Han så koncerten i Sæby som en chance for at vise sin respekt for den afdøde sanger.
Koncerten blev intet mindre end magisk, og Stig og bandet blev derfor enige om, at de ville forhøre sig hos tidligere arrangører af koncerter med Bamses Venner, om nogen af dem var interesserede i en sådan hyldestkoncert. Det var seks af dem.
Som Stig altid siger efter første sang: ”Den bedste måde, vi kan hylde Bamse på, er at have en fest!” Og så bliver den ellers trykket af med de allerbedste hits fra Bamses imponerende repertoire: Vimmersvej, Se min læge er diktator, Endnu engang, Bamsefar, Hvorfor går Louise til bal, Venner kom og se, Alice, Kongens Have, I en lille båd der gynger og mange flere.
Uglernes Verden
Kom forbi Uglernes Verden – her kan du komme helt tæt på disse fantastiske væsener
Vi holder også et Ca. 20 min. foredrag hvor I vil få ny spændende viden om ugler og det vil være muligt at komme til at holde en af uglerne – dette er dog mod betaling
Folk er også velkommen til at komme og tage en snak over hegnet
Superjongløren Kasper Jensen
Med tempo og fart fremføres utrolige cirkustricks, klovnede krumspring og gakkede gangarter!
Masser af morskab, for børn og voksne!
Sted: på stier og pladser omkring voldgraven/Rasteplads
Ansigtsmaleren
Ansigtsmaleren Gitte laver motiver og glitter tattoos og svinger tryllepinslen der forvandler dig om til alt fra en enhjørning til en superhelt.
Hele dagen kan I slå sig løs i de fantastiske omgivelser på Egeskov. I kan gå f.eks. en svimlende tur højt oppe i trætoppene, fare vild i den store labyrint, finde jeres egen plet til afslapning i haven og lade børnene boltre sig på den store legeplads.
Få maden serveret ved Egeskovs spisesteder. Cafe Jomfru Rigborg tilbyder en særlig Open by Night menu.
Dagsbillet:
Voksne 260 kr. Børn 4-12 år 155 kr. (Inkl. slot)
Voksne 220 kr. Børn 4-12 år 140 kr. (ekskl. slot)
Fri adgang for gæster med Egeskov Årskort
Køb billetter online og spring billetkøen over her egeskovbilletshop.dk


