• Dansk
  • English
  • Deutsch

LEJ FERIEHUSE VED EGESKOV

Ferieboliger ved Egeskov udlejes hos www.novasol.dk:
Har du spørgsmål vedr. feriehusene bedes du kontakte Novasol:+45 70 42 44 24 

  • G51202 – 11 personer – Egeskov Gade – med udendørs pool
  • G51302 – 4 personer –  Jagthytte
  • G51331 – 8 personer – Rubjerg sidebygning
  • G51333 – 16 personer – Rubjerg hovedhus
  • G51334 – 10 personer – Grevens atelier
  • G51337 – 10 personer – Bøjdenvejen
  • G51338 – 6 personer – Egeskov Gade

G51331 – Bøjdenvejen 31 v. Rubjerg sidebygning 
Ferielejlighed ved Egeskov Slot
Denne feriebolig til 8 personer hører under Egeskov Slot og ligger i en længe på avlsgården ikke langt fra selve Egeskov Slot. Boligen på to etager er renoveret i 2014 og indeholder i stueetagen et lyst køkken med direkte adgang til husets stue med brændeovn og spiseafdeling med plads til 10 personer. Husets 4 soverum ligger på førstesalen, og boligen indeholder desuden et flisebelagt badeværelse med bruseniche. I forbindelse med indgangspartiet er der indrettet en lille terrasse.

G51333 – Bøjdenvejen Rubjerg hovedhus
Lej godsforvalterboligen på Egeskov
900 m fra selve Egeskov Slot ligger Rubjerg Gods, som indtil for nylig var Greve Michael Ahlefeldt-Laurvig Billes private hjem. Hovedbygningen på Rubjerg Gods er i dag indrettet som feriebolig med plads til 16 pers. Boligen er i 3 etager med høj kælder, stueetage og 1 sal. I kælderafdelingen forefindes “herreværelse” med billard, mødelokale, lille køkken, 2 soverum og gæstetoilet. I stueetagen er der kontor med Internet. Herfra har man adgang til den smukke pejsestue og spisestuen. Køkkenet er moderne indrettet med bl.a et stort gaskomfur med grillelement. Endvidere 1 soverum med adgang til et stort badeværelse med badekar. På 1 sal befinder sig 5 soverum, et tekøkken og 2 badeværelser. Det skal bemærkes, at de til godset tilhørende bygningerne anvendes i forbindelse med godsets drift.

G51302 – Egeskovvej, Jagthytte
Feriebolig i idylliske omgivelser ved Egeskov
Unik og stråtækt feriebolig beliggende i et idyllisk og fredeligt område i udkanten af en skov. Huset hører under Egeskov Slot og har været anvendt af grevskabet i forbindelse med jagter. Huset er i to etager og er i stueetagen indrettet med opholdsstue med brændeovn, separat køkken, 1 soverum samt et flisebelagt badeværelse. 1.salen er indrettet som et stort soverum. Fra opholdsstuen er der udgang til en indhegnet terrasse og til grunden med græsplæne. I de omkringliggende skov- og markområder kan man nyde hyggelige gåture og opleve det rige dyreliv. Skiftedag fredag i sommerperioden.

G51202 – Egeskov Gade, udendørs pool
Feriehus med udendørspool tæt ved Egeskov
Flot og renoveret feriebolig beliggende kun få 100 m fra selve Egeskov Slot i idylliske omgivelser på Sydfyn. Feriehuset hører under Egeskov Slot og har fungeret som sommerbolig for grevskabet. Den lyst og venligt indrettede bolig er i 2 plan og har en overdækket udendørs-swimming-pool, som kan benyttes i perioden 15.5-15.9. Det smagfuldt indrettede hus er i stueetagen indrettet med en rummelig opholdsstue med brændeovn og vinduer mod haven, spisestue i åben forbindelse med køkkenet, gæstetoilet samt 1 soverum. På 1.salen ligger husets resterende 4 soverum. Fra det ene soverum er der udgang til en balkon, og 1 soverum har direkte adgang til badeværelse med bruseniche og badekar. Derudover er der et gæstetoilet. Fra huset er der udgang til en terrasse og til den dejlige grund med græsplæne, som er omgivet af træer.

G51337 – Feriehus Bøjdenvejen 
Rummelig ejendom nær Egeskov slotspark
Stor og rummelig ejendom, beliggende lidt uden for Kværndrup på Midtfyn, med kort afstand til den fynske motorvej. Huset indeholder i stueetagen et stort bryggers med vaskemaskine, en stor stue med spiseplads, 2 soveværelser med en enkeltseng i hver samt yderlige 2 soveværelser med en 2 enkeltsenge i hver. Derudover er der 2 badeværelser, et flot veludstyret køkken med spiseplads samt en entré med trappe til 1. salen. På førstesalen er der en stor repos og 2 gode soveværelser med hver 2 enkeltsenge.

G51334 – Sundsgårdsvej – Grevens atelier
Grevens Atelier ved Egeskov Slot
Kunstnerboligen ved Fjellebro Gods har indtil nu været anvendt af greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, som privat atelier. Derfor oplever du en del af grevens kunst som udsmykning på væggene. Grevens Atelier ved Fjellebro Gods hører under Egeskov slot. Boligen er i 2018 renoveret med nænsom hånd og indeholder 4 soveværelser med hver 2 sovepladser, to enkeltværelser samt et veludstyret køkken med opvaskemaskine og en lille spiseplads. Derudover er der en spisestue, en stor hall, en tv stue samt en opholdsstue med brændeovn og udgang til terrasse og have. Der er desuden et godt badeværelse med vaskemaskine og badekar.

G51338 – Feriehus ved Egeskov
Feriehus nær Egeskov Slot
Flot og velholdt murstenshus i de skønneste rammer nær Egeskov Slot. Dette charmerende feriehus har en helt igennem idyllisk og naturskøn beliggenhed ved Egeskov Slot. Indretningen er lys, og stilvalget er moderne – men med hilsner til husets historie. Glæd jer til rolige læsestunder i sofaen og den behagelige varme fra brændeovnen, efter en lang dag i den friske luft. Uden for grunden venter den smukke slotspark med damme, gamle træer og labyrinter, så I får de dejligste rammer til at gå ture eller sætte jer med en kop kaffe.