• Dansk
  • English
  • Deutsch

Havepriser

Slotsgartner Peter Bonde Poulsen har haft ansvaret for Egeskovs have i mere end 20 år. Inden havde han en tilsvarende karriere på Fredensborg Slot, så man kan sige, at faget løber i hans blod. Bonde Poulsens far var også slotsgartner og ansvarlig for Dronning Ingrids have i Fredensborg. Ved tiltrædelsen på det sydfynske gods erklærede Bonde Poulsen, at Egeskovs haver skulle blive Fyns flotteste. Et løfte, som sidenhen må siges at være mere end indfriet.

Egeskovs parkområder holdes på et usædvanligt højt niveau. Man finder et utal af høje hække, som er nænsomt vedligeholdt i næsten 300 år. Synet er overvældende, da hækkene sammenlagt strækker sig over syv kilometer. Disse har altid karakteriseret Egeskovs haver. De fremtræder som levende, groende skulpturer, og havens personale anvender hvert år 800 arbejdstimer på at klippe dem.

De ældste hække er fra 1730, og de er slet og ret enestående i hele verden. De har oplevet så fantastisk meget godt og skidt gennem tiden, men de er nu på deres yderste. Derfor skal der passes godt på dem, da det gamle rodnet er sart og ikke tåler belastning. Ved ethvert snefald rykker slotsgartnerne øjeblikkeligt ud og fejer sne væk fra hækketoppene. 

Priser

Conde Nast Traveller 2016 & 2017
Egeskov is one of the 50 most beautiful places in Europe

Danland 2018 & 2019
Danmarks bedste slot og historiske bygning at besøge

Egeskov blev i 2012 tildelt EUROPEAN GARDEN AWARD, som den bedst udviklede og restaurerede have i Europa.

CNN Travel 2013
Egeskovs haver kåret som en af de 12 mest spektakulære haver i verden.

Tripadvisor årligt siden 2013
Besøgende har vurderet kvaliteten af Egeskov så højt, at Egeskov på Tripadvisor har opnået Certifikate of Excellence/Travellers Choice.

Anlægget omkring det gamle slot kaldes hyppigt for “Danmarks flotteste have” og i 2006 kunne Egeskov modtage “Havens Dags Pris“.