Mad med holdning

Mange oplevelser giver en stor appetit
Selvom vi bor på et slot, behøver du altså ikke spise med kniv og gaffel. Det er nemlig vigtigt for os, at måltidet også bliver en fornøjelse for hele familien, og derfor finde du rundt på Egeskov et bredt udbud af muligheder for at fylde maven, med et godt måltid mad.

Mad med omtanke i kioskerne
Mad er ikke bare mad. Noget er sundt, noget er økologisk og noget skal bare smage rigtig godt. På Egeskov gør vi vores bedste for at tilbyde det helt rigtige mad tilbud til alle i familien. Vi udvælger vore leverandører med omhu.

Slik og is
Vi tilbyder slik uden kunstige farvestoffer og grimme E-numre samt is fra Premier Is, som er en af Danmarks få isfabrikker som laver ægte flødeis.

Gluten, vegetar og allergener
Egeskovs spisekiosker tilbyder et meget bredt udvalg af fastfood, is, slik samt kolde og varme drikke. Hvis du er vegetar, har intolerance overfor gluten eller forskellige allergener, er personalet altid klar til at hjælpe med hvad der kan tilbydes. Vi råder over udvalgslister med indhold og allergener for de forskellige tilbud i udvalget. Tøv ikke med at spørge personalet om vejledning.
Dansk Kødkvægs produkter giver en helt unik smagsoplevelse
Produkter
Få en helt unik smagsoplevelse med kød fra Dansk Kødkvæg. Dyrene slagtes når de er max 30 måneder gamle, hvilke medfører et ekstra højt proteinindhold samt en fantastisk køstruktur. Kærlighed til såvel dyr som naturen er med til at danne grundlag for Dansk Kødkvæg eksistens. Virksomheden har derfor opstillet en række strenge krav til dyrevelfærd.
Krav til dyrevelfærd
Kødkvæget græsser på natur- og græsarealer i den lyse del af året og lever hovedsageligt af saftigt grønt græs. I vinterperioden samt i dårligt vejr går kvæger primært i dybstrøelse i løbsdrift stalde. Kalvene følger deres mor og dier hos dem. Dyr malkes ikke. Vores fastfood pølser er udvalgt som de der smager bedst og har højst kød indhold fra Steff Houlberg.
Kravene
Kravene er blandt andet baseret på at dyrene lever så naturligt som muligt i den danske natur. Den gode smag, kvaliteten, historien om Dansk Kødkvæg samt det danske kødkvægs optimale leveforhold giver slutbrugeren en rigtig god oplevelse. Kødkvæget fra Dansk Kødkvæg og deres andre leverandører transporteres nænsomt til slagteriet i luftaffjedrede lastvogne. Inspektion af kødkvæget inden og efter slagtning.