Egeskov har gennem historien været ejet af nogle af de mest fremtrædende danske adelsslægter: Brockenhuus, Ulfeldt, Bille-Brahe og Ahlefeldt. Siden 1784 har Egeskov været i Bille slægtens eje – endeligt Ahlefeldt-Laurvig-Bille, som i dag bor på slottet.
Egeskov, som i 1400-tallet var en ubefæstet landsbyhovedgård, blev under Frands Brockenhuus i 1554 bygget som et højtbefæstet bygningsværk og er blandt Nordeuropas bedst bevarede vand- og renæssanceborge. Bygningen bærer præg af både sengotikkens nøgterne bygningsstil samt renæssancens orden og er blevet til i en overgangstid mellem de to stilarter.
Frands Brockenhuus var en af sin tids mest dannede mænd, og som lensmand i Nyborg var han blandt kongens mest betroede og i magtens inderste kreds. Han blev senere udnævnt til landets hærfører, rigsmarsk og måtte lade livet ved belejringen af Varberg i Sverige under Den Nordiske Syvårskrig (1563-70).
Brockenhuus’ernes fald
Frands efterlod Egeskov til sønnen, den højtuddannede Laurids Brockenhuus, der ligesom sin far tjente i både krig og som lensmand af Nyborg. Laurids Brockenhuus blev kendt for sin strenghed mod datteren Rigborg. Han lod hende indespærre i et værelse på Egeskov, da hun under sin tjeneste hos landets dronning ved Christian IV’s hof var blevet gravid uden for ægteskab med løjtnant Frederik Rosenkrantz.
Laurids enke, Karen Skram, gav gården videre til sin datters mand, Hans Pogwisch. Han byttede dog Egeskov til den lollandske herregård, Kærstrup, i 1615. Egeskov faldt da i hænderne på Jakob Ulfeldt. Slægten Ulfeldt var blandt de mest betydelige adelsfamilier i 1600-tallet – hvoraf rigskansler Jakob Ulfeldt og senere hans søn Corfitz Ulfeldt, der blev dømt som landsforræder, gjorde sig særligt bemærkede.
Ulfeldt slægten ejede Egeskov indtil 1648, hvor det overgik til rigsråd Oluf Parsberg, som i 1656 lod gården skøde til senere rigsråd Otte Krag. Otte, der ved stænderforsamlingen under enevældens indførelse i 1660 fungerede som talsmand for adelen, forøgede Egeskovs gods markant. Egeskov forblev i slægten Krag i tre generationer, men i 1784 blev Egeskov solgt til amtmand og gehejmeråd Henrik Bille, som dermed blev det første slægtsled på Egeskov for den nuværende greve.
Bille slægtens tid på Egeskov
Henrik Bille var en af tidens mest fremtrædende embedsmænd. Da han i 1788 overtog stamhuset Hvedholm, fik han bevilling til at tage navnet Bille-Brahe til sig. Allerede året efter blev han efterfulgt af sønnen Preben Bille-Brahe, der var en af landets største jordejere, og han kunne i 1798 oprette grevskabet Brahesminde.
Egeskov var i Bille slægtens eje indtil 1882, hvor det overgik til grevinde Camille Jessie Bille-Brahe og hendes ægtemand greve Julius Ludvig Ahlefeldt-Laurvig. I 1883 tog de navnet Ahlefeldt-Laurvig-Bille og afsluttede derved officielt Bille-Brahe slægtens tid på Egeskov. Greve Julius foretog mange fornyelser på både hovedbygninger og avlsgården og forbedrede driften af jorden. Slottet er den dag i dag stadig ejet af Ahlefeldt-Laurvig-Bille slægten.
Greveparret Gregers og Nonni åbnede Egeskovs have for publikum i 1960’erne. I 1968 åbnede deres søn greve Claus Veteranmuseet, og han gav også adgang til slottet for besøgende.
Egeskov er i dag en af landets største og internationalt bedst kendte attraktioner – og hjem for Michael Preben greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille og Prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg.
