• Dansk
  • English
  • Deutsch

Tidslinje

^
1992 - nu
Greve Michael Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille & H.H. Prinsesse Alexandra zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg

Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille er uddannet inden for skov- og landbrug og har også titlerne kammerherre og hofjægermester. Greve Michael er gift med Hendes Højhed Prinsesse Alexandra zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, som er en tysk-dansk prinsesse. Til sammen har de seks børn: Marie Sophie, Gregers, Richard, Ingrid, Julius og Iselin. Prinsesse Alexandra nærer en stor passion for udvikling af haven og har i samarbejde med slotsgartnere designet flere nye haverum til Egeskov.

^
1985 - 1992
Greve Claus Christian Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille

Greve Claus Ahlefeldt-Laurvig-Bille (1932-2014) videreførte sine forældres ånd på slottet, deres udadvendte liv og deres gæstfrihed. I 1986 åbnede han slottet for besøgende. I 1962 udvidede han udstillingerne af de klassiske køretøjer i Veteranmuseet, som hans forældre åbnede i 1968. Da han overtog ejerskabet af Egeskov, sørgede han for at drive udstillingerne videre og fik tilført et af havens første legende elementer med den store labyrint.

^
1946-1985
Greve Gregers Preben Julius Ahlefeldt-Laurvig-Bille og grevinde Nonni (Else Margrete) Ahlefeldt-Laurvig-Bille

Greve Gregers (1905-1985) var kammerherre, hofjægermester, overjagtkonsulent og skovridder. Han har ledet eller deltaget i etnografiske, zoologiske og jagtekspeditioner til Afrika i 1947 og 1951 samt skrevet bøger herom. Sammen med sin hustru grevinde Nonni (1909-1985) åbnede han Egeskovs haver for offentligheden i 1962. De restaurerede store dele af slottet og haverne. I 1982 vandt grevinde Nonni prisen ”Årets Fynbo” for at skabe et fynsk kulturcenter, som kom hele Danmarks befolkning til gode.

^
1919 - 1946
Greve Frederik Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille og grevinde Eleonora Sophie Ahlefeldt-Laurvig-Bille

Da greve Frederik (1880-1946) overtog driften af Egeskov, var han i besiddelse af intet mindre end fem godser, en besætning på 800 malkekøer, eget mejeri og et elværk. Han var gift med Eleonora Sophie Ahlefeldt-Laurvig-Bille (1880-1973), født komtesse Bille-Brahe Selby.

^
1882-1919
Greve Julius Ludvig Ahlefeldt-Laurvig-Bille og grevinde Camille Jessie Ahlefeldt-Laurvig-Bille (kaldet Jessie)

Frantz' datter, grevinde Jessie Bille Brahe (1853-1927), født baronesse, fortsatte med sin mand, greve Julius (1849-1912), den renovering af slottet, som faderen havde begyndt. Sammen optog de navnet Ahlefeldt-Laurvig-Bille, hvilket også er den nuværende greves slægtsnavn. Der kom godt gang i landbruget på Egeskov fra slutningen af 1800-tallet. De fornyede både hovedbygningerne og avlsgården og forbedrede driften af jorden. Efter Julius død i 1912 drev grevinde Jessie Egeskov videre som enkesæde.

^
1871-1882
Baron Frantz Preben Bille-Brahe og Camille Sophie af Harmens

Baron Frantz (1824-1882) var gået den diplomatiske vej og havde en stilling som gesandt i Haag, men efter han arvede stamhuset til Egeskov, slog han sig ned der. Han påbegyndte en større istandsættelse af Egeskov Slot, der på det tidspunkt var i dårlig stand. Han var gift med den svenske Camille Sophie af Harmens (1829-1990).

^
1857-1871
Ritmester baron Frederik Siegfred Bille-Brahe (1799-1871) og Marie Sofie Frederikke Caroline Bille (1808-1887), født Bülow
^
1789-1857
Lensgreve Preben Bille-Brahe og baronesse Eleonore Sophie Bille-Brahe

Preben Bille-Brahe (1773-1857) oprettede grevskabet Brahesminde og gjorde Egeskov til stamhus med arveretten på den mandlige side. Han blev gift med baronesse Eleonore Sophie Bille-Brahe (1779-1800), født Rantzau.

^
1784-1789
Amtmand og gehejmekonferensråd Henrik Bille-Brahe og Dame de l'union parfaite Carolina Agnese Raben

Henrik Bille-Brahe (1709-1789) var en af den tids mest fremtrædende embedsmænd. Han var 75 år gammel, da han erhvervede Egeskov. Han var det første slægtled på Egeskov fra den nuværende greve Michael Ahlefeldt-Billes familie. Han var gift med Carolina Agnese Raben (1738-1810). Hun var hofdame hos prinsesse Sofie Magdelene, samt patronesse for Odense Adelige Jomfrukloster.

^
1763-1784
Enke, etatsrådinde Sofie Justdatter Krag

Frederik Krags mor, etatsrådinde Sofie Krag (1707-1875), overtog godset efter sin søns død. Hun opførte et hospital i Kværndrup. I 1784 solgte hun godset og sluttede hermed Krag’ernes tid på Egeskov.

^
1740-1763
Frederik Christian Krag

Frederik Krag (1726-1763) var både kammerjunker og hofmand. Efter sin fars død overtog han Egeskov, men i stedet for at drive gården drog han i stedet til Ludvig XV’s hof og opbrugte næsten hele familiens formue. Han døde i Paris 1763 som den sidste af Kragernes adelige slægt.

^
1722-1740
Etatsråd Niels Krag den Yngre og etatsrådinde Sofie Justdatter Krag

Det var i Niels Krag den Yngres (1690-1740) tid, at haverne på Egeskov blev til. Han tilegnede sig meget ekstra jord til Egeskov og anlagde de ældste af de haver, som stadig er her i dag. Niels krag var gift med etatsrådinde Sofie Krag (1706-1785), født Juel.

^
1688-1722
Gehejmeråd Niels Krag den Ældre og Sofie Nielsdatter Krag

Som Otte og Anne Krags eneste overlevende søn arvede Niels Krag (1653-1713) Egeskov og flere andre godser. Han havde flere titler og ordner. Han var gift med Sofie Krag (1684-1722), datter af søhelten Niels Juel. Efter Niels Krags død i 1713 arvede enken Sofie Krag, sammen med sin søn, alle Niels Krag den Ældres godser og styrede dem frem til sin død.

^
1656-1668
Lensmand og rigsråd Otte Krag og Anne Holgersdatter Krag

Otte Krag (1611-1666) blev kendt som adlens talsmand. Han brugte sin politiske involvering til at vedligeholde adlens position efter enevældet. Noget, der ikke lykkedes. Han var gift med Anne Krag (1619-1688), født Rosenkrantz. Hvorvidt Otte Krag brugte Egeskov som hjem, er man lidt i tvivl om, men da han havde embede som lensmand, var han stærkt forbundet med Fyn, hvorfor man mener, at han må have færdes på sin ejendom fra tid til anden. Efter sin mands død beholdt Anne Krag Egeskov i en længere årrække og øgede godset med hele tre kirketiender.

^
1648-1656
Lensmand og rigsråd Oluf Parsberg og Karen Kruse

Oluf Parsberg (1599-1661) var en jysk godsejer, der opkøbte Egeskov af sin svigersøn. Dog solgte han få år efter Egeskov videre til rigsråd Otte Krag.

^
1632-1648
Landkommissær og lensmand Laurids Ulfeldt og Else Ulfeldt

Laurids Ulfeldt (1605-1659) tilføjede en del kunst til Egeskov. Han var gift med Else Ulfeldt (1624-1684), født Parsberg. I 1648 solgte Laurids Egeskov videre til sin svigerfar Oluf Parsberg.

^
1632-
Laurids, Knud, Corfitz og Ebbe Ulfeldt

Jakob Ulfeldts børn delte ligeligt Egeskov, men Laurids Ulfeldt begyndte at opkøbe sine søskendes andele og endte til sidst som eneejer af Egeskov.

^
1616-1632
Rigskansler og diplomat Jakob Ulfeldt til Ulfeldts Holm og Birgitte Brockenhuus

Der er ikke den store historie knyttet til Jakob Ulfeldt (1567-1630) og hans kones tid på Egeskov, dog ved man, at han lod sine forfædres kister blive flyttet til Kværndrup Kirke og oprettede et mausoleum for dem der. Dette var et tegn på, at slægten slog sig ned på Egeskov. Jacob Ulfeldt var gift med Birgitte Brockenhuus (1580-1656), der efter hans død i en kort periode overtog Egeskov som enkesæde, men overlod derefter Egeskov til sine sønner.

^
1615-1616
Rigsråd Jakob Ulfeldt og Rigsgreve Frants Ulfeldt (brødre)
^
1615
Hans Pogwisch til Damsbo og Karen Lauridsdatter Pogwisch

Hans Pogwisch (1580-1630) overtog Egeskov efter ægteskab med Karen Brockenhuus, datteren af Laurids og Karen Brockenhuus, og byttede det i 1615 for Kærstrup med familien Ulfeldt.

^
1569-1615
Lensmand Laurids Brockenhuus og Karen Pedersdatter Brockenhuus

Laurids Brockenhuus (1552-1604) var i sin tid kendt ved hoffet som en mand, der var gavmild mod kirken og hjalp mange unge mænd med at få en uddannelse. Han var i stor agtelse hos kongen af samme grund. Dog kender de fleste ham i dag fra historien om hans datter Rigborg, som han lukkede inde på et værelse på Egeskov i 5 år. Han var gift med Karen Brockenhuus (1550-1625), født Skram. Efter Laurids død overtog hun Egeskov som enkesæde på lige fod med sine døtre. I 1615 overlod hun Egeskov til svigersønnen Hans Pogwisch.

^
1545-1569
Rigsmarsk og lensmand Frands Brockenhuus og Anne Brockenhuus

Frands Brockenhuus (1518-1569), gift med Anne Brockenhuus (1525-1565), datter af Laurids Skinkel Tinhuus, var sekretær i det danske kavaleri. Ud over at være ejeren af Egeskov var han lensmand på Nyborg Slot. Det var ham, der forvandlede Egeskov til det Egeskov Slot, vi kender i dag. Det gjorde han ved ombygninger og store opkøb af gårde og land omkring Egeskov og Kværndrup. Da slottet var færdigt, sagde man om Egeskov, at det havde lige så mange vinduer, som der var dage i året, lige så mange døre, som der var uger, og så mange skorstene, som der var måneder.

^
1536-1545
Døtrene Anne, Hilleborg og Rigborg Tinhuus

Døtrene af Hilleborg og Laurids optog alle navnet Tinhuus, deres fars oprindelige slægtsnavn. I deres tid som ejere af Egeskov opkøbte de yderligere tre gårde. I 1545 giftede Anne sig med Frands Brockenhuus, og en ny æra for Egeskov begyndte.

^
1518-1536
Ridder Laurids Skinkel Tinhuus og Hilleborg Pedersdatter Skinkel Tinhuus

Laurids Skinkel Tinhuus (1480-1533), gift med Hilleborg Skinkel Tinhuus, (1474-1536), født Bille, kommer fra en af de ”falske” Skinkel-slægter. Oprindeligt kommer han fra den nordjyske adelsslægt Tinhuus-slægten, men omkring det 14. århundrede havde denne gren taget Skinkel-navnet til sig. Laurids var en erfaren mand, hvad angik godshandler, og efter han overtog Egeskov, begyndte han straks at opkøbe omkringliggende gårde i Egeskovs område og øgede derved Egeskovs værdi i væsentlig grad. Han ændrede sin titel fra Laurids Skinkel af Egeskovgaard til Laurids Skinkel af Egeskov. Efter hans død overtod Hilleborg Egeskov som enkesæde. Hun døde kort efter sin mand og overlod Egeskov til sine døtre.

^
1516-1518
Poul Skinkel

Poul Skinkel var sønnesønnen af Otto Skinkel og var i en kort periode ejer af Egeskovgaard, før han skødede det til den såkaldte ”falske Skinkel”.

^
1481-1516
Landsdommer Otto Skinkel

Otto Skinkel prøvede i sin tid på at ophæve fællesskabet med de andre gårde, noget, som først ville lykkedes 50 år senere.

^
(-)
Johan Skinkel

Johan Skinkel (1392-1489) arvede sammen med sin mindre kendte bror, Jørgen Skinkel, Egeskovgaard efter deres far. Han opkøbte det nærliggende Fjellebo Gods, som gik i arv til hans datter Kristine.

^
1405-1412
Lydeke Skinkel

I sine unge dage levede Lydeke Skinkel (ca. 1362-1412) af sørøveri. I 1387 sluttede han fred med dronning Margrethe I og lagde sørøveriet bag sig. Lydeke Skinkel var den første dokumenterede ejer af, hvad der dengang var Egeskovgaard.