• Dansk
  • English
  • Deutsch

Open by Night med Thomas Helmig Jam

26.07 time 00:00 - 00:00
åbent til kl. 22

På onsdage fra den 5. juli til den 2. august er Egeskov åben hele dagen fra kl.10 til 22. Fra de sene eftermiddagstimer af bliver der skruet ekstra op for den gode stemning og du kan nyde de lyse sommeraftener i de smukkeste omgivelser. Der vil være sjov og hygge for børnene og kl. 20 kan I lytte til god livemusik fra scenen.

Program den 26. juli

Kl. 14 – 18      Ansigtsmaleren, gebyr. Sted nær smedjen

Kl. 17.30 – 19.30 Superjongløren Kasper Jensen. Sted: stier og pladser

Kl. 16 – 20      Midtfyns Modelbåd Klub sejler med deres fine miniatureskibe. Sted: voldgraven.

Kl. 17.00         Uglernes Verden, ugleshow Sted: plæne v. café

Kl. 19.00         Snobrødsbagning

Kl. 20.00         Koncert: Thomas Helmig Jam

Kl. 21.00         Slottet lukker

THOMAS HELMIG JAM
Tag fem “wuznip`er”…… Alle dybt musikalske fyre, fascineret af Thomas Helmig og hans musik. Og denne fascination er essensen i Thomas Helmig Jam feat. Michael Trier.

Disse fem fyre er vokset op med Helmig, siden hans første plade udkom i 1985 – på pladespilleren, i walk-man`en, til skolefesten. De har oplevet hans magi, lige siden de første gang serverede en kop the for kæresten, smed en Helmig-skive på pladespilleren og fumlende – men desværre forgæves – forsøgte at lirke BH`en op.

Med blandt andre Stupid Man, Jeg Ta`r Imod, Midnat I Europa, Kære Maskine, Det Er Mig Der Står Herude Og Banker På, Golddigger, El Camino – som bare et lille fragment af sæt-listen – er der dømt stensikker synge-med-fest når Thomas Helmig Jam featuring Michael Trier er på scenen.

Du skal virkelig gnide øregangene godt, før du kan høre forskel.

Gør dig selv og din indre Helmig-fan en tjeneste, og oplev Thomas Helmig Jam featuring Michael Trier live .. der er garanti for et smeltet isbjerg!

 

Uglernes Verden
Kom forbi Uglernes Verden – her kan du komme helt tæt på disse fantastiske væsener

Vi holder også et Ca. 20 min. foredrag hvor I vil få ny spændende viden om ugler og det vil være muligt at komme til at holde en af uglerne – dette er dog mod betaling

Folk er også velkommen til at komme og tage en snak over hegnet

Superjongløren Kasper Jensen
Med tempo og fart fremføres utrolige cirkustricks, klovnede krumspring og gakkede gangarter!

Masser af morskab, for børn og voksne!
Sted: på stier og pladser omkring voldgraven/Rasteplads

Ansigtsmaleren
Ansigtsmaleren Gitte laver motiver og glitter tattoos og svinger tryllepinslen der forvandler dig om til alt fra en enhjørning til en superhelt.

Hele dagen kan I slå sig løs i de fantastiske omgivelser på Egeskov. I kan gå f.eks. en svimlende tur højt oppe i trætoppene, fare vild i den store labyrint, finde jeres egen plet til afslapning i haven og lade børnene boltre sig på den store legeplads.

Grillmenu i Cafe Jomfru Rigborg
Få maden serveret ved Egeskovs spisesteder. Cafe Jomfru Rigborg tilbyder en særlig Open by Night menu fra grillen fra 189 kr.
Se tilbuddet her.

Dagsbillet:

Voksne 260 kr. Børn 4-12 år 155 kr. (Inkl. slot)
Voksne 220 kr. Børn 4-12 år 140 kr. (ekskl. slot)

Fri adgang for gæster med Egeskov Årskort
Køb billetter online og spring billetkøen over her egeskovbilletshop.dk