• Dansk
  • English
  • Deutsch

Open by Night med Søs Fenger

10.07 time 00:00 - 00:00
åbent til kl. 22

På onsdage fra den 10. juli til den 7. august er Egeskov åben hele dagen fra kl. 10 til 22. Fra de sene eftermiddagstimer af bliver der skruet ekstra op for den gode stemning og du kan nyde de lyse sommeraftener i de smukkeste omgivelser. Der vil være sjov og hygge for børnene og kl. 20 kan I lytte til god livemusik fra scenen.

Hele dagen kan I slå sig løs i de fantastiske omgivelser på Egeskov. I kan gå f.eks. en svimlende tur højt oppe i trætoppene, fare vild i den store labyrint, finde jeres egen plet til afslapning i haven og lade børnene boltre sig på den store legeplads.

Brasserie Rigborg tilbyder fra kl. 17 en udsøgt Open by Night Menu (book bord)
– se menuen her.


Program:

Kl. 11.00-15          Uglernes Verden, mød uglerne 

Kl. 14 – 18            Ansigtsmaleren, gebyr. Sted nær smedjen

Kl. 16 – 20            Midtfyns Modelbåd Klub sejler med deres fine miniatureskibe. Sted:                                    voldgraven.

Kl. 16.30              Sine & Frække Rikke. Sted: plæne v. Brasserie Rigborg

Kl. 17.30 – 19.30  Superjongløren Kasper Jensen. Sted: stier og pladser

Kl. 18 – 18.30       H.C. Andersen Paraden på slotspladsen

Kl. 19.00              Snobrødsbagning

Kl. 20-21.15         Koncert: Søs Fenger

Kl. 21.00              Slottet lukker

 

Søs Fenger
Søs Fenger startede for alvor sin karriere som popidol i News og har siden som solist bevæget sig sikkert rundt i mange genrer – pop, rock, jazz, viser, disco – og det både på dansk, svensk og engelsk. På én gang har Søs Fenger, således på forunderlig vis, formået at forvalte både sine musikalske interesser og sit store talent – og holdt fast i den svære kunst, at have sig selv og publikum med hele veje. Søs Fenger – kendt og elsket af de fleste danskere, gennem flere generationer.

At hun forstår at forene sødme og styrke er samtidig måske forklaringen på, hvorfor Søs Fenger er blevet rollemodel i flere generationer. Til koncerterne samler Søs et bredt publikum af hele familier til samme event; døtre, brødre, mødre, fædre, de unge teenagere, bedstemødre, svigerforældre, kærester, ægtepar som vil høre ”deres” sange – alle som kender og elsker Søs som performer og for hendes sange.

Søs Fenger er en oplevelse, du ikke vil gå glip af, når hun står på scenen i tæt kontakt med publikum, personligt og ærligt øser ud af sine mange oplevelser fra et begivenhedsrigt liv som sangerinde, kvinde og store sociale engagement – om sin store passion; musikken og de virkelige historier bag de mange, gode sange!


Uglernes Verden
Kom forbi Uglernes Verden – her kan du komme helt tæt på disse fantastiske væsener

Vi holder også et Ca. 20 min. foredrag hvor I vil få ny spændende viden om ugler og det vil være muligt at komme til at holde en af uglerne – dette er dog mod betaling.

Du er også velkommen til at komme og tage en snak over hegnet.

 

Sine & Frække Rikke
Børnene vil elske Sine – eller rettere hendes skønne og meget frække dukker, der får sagt alt det, man ikke må sige. Men i showet bliver det hele sagt med en medrivende humor med kant og med fuld pedal på det danske sprog. Det er underholdning, så tårerne triller ned ad kinderne af grin på både børn og voksne. Helt uansvarligt og umoralsk – underholdning på 1. klasse.

 

Eventyr på slotspladsen
På slotspladsen kan børn og voksne møde selveste H.C. Andersen og hans eventyrlige figurer i form af H.C. Andersen Paraden, som giver gæsterne et udpluk af digterens univers.

Superjongløren Kasper Jensen
Med tempo og fart fremføres utrolige cirkustricks, klovnede krumspring og gakkede gangarter!

Masser af morskab, for børn og voksne!
Sted: på stier og pladser omkring voldgraven/Rasteplads

Ansigtsmaleren
Ansigtsmaleren Gitte laver motiver og glitter tattoos og svinger tryllepinslen der forvandler dig om til alt fra en enhjørning til en superhelt.

Dagsbillet:

Voksne 265 kr. Børn 4-12 år 160 kr. (Inkl. slot)
Voksne 225 kr. Børn 4-12 år 145 kr. (ekskl. slot)

Fri adgang for gæster med Egeskov Årskort