Kom og deltag i Egeskov Slotsløb, som i år afvikles for 11. gang. Løbet er mere end bare et motionsløb. Turen går via de smukke omgivelser i Egeskovs have og videre ud i naturen på skovstier og ad markveje omkring slottet. Slotsløbet er et af de store løb på Fyn, normalt med omkring 900 – 1.200 deltagere årligt. I 2021 forventes ca. 500 deltagere. Gør dagen til en familieudflugt eller til en oplevelse med løbsvenner. Løbenummeret giver fri adgang til Egeskov hele dagen.
Der er forskellige distancer på programmet og du kan tilmelde dig allerede nu. Der løbes 3.5 km, 5.5 km, 10 km og halvmaraton. Nyhed – 10 km walk.
Løbene skydes i gang fra kl. 10.
Tilmelding på Sportstiming
Egeskov Slotsløb støtter det lokale foreningsliv og arrangeres af Herringe-Rudme Løbeklub og Egeskov.