Slotsguide
Slotsguiden åbner sammen med slottet den 12. april 2025
Klik på et rum
og start din tur
Gå på opdagelse i værelserne og bestem selv, hvor din tur skal begynde og slutte. Egeskov Slot rummer 66 værelser. Det er dog ikke alle rum du kan besøge, da slottet også er et privat hjem for familien Ahlefeldt-Laurvig-Bille.
StartStuen
Gå på opdagelse på slottets stue niveau, hvor du kan opleve bygningens oprindelige hall og modtagelsesrum. Herfra kan du udforske Louis XVI-salonen mod nord, der er prydet med originale effekter og genstande fra 1700- og 1800-tallet.
Første sal
Træd ind på slottets første sal og oplev den oprindelige renæssancesal, der har lagt gulv til adskillige højstemte fester. Herfra føres du videre ud til slottets gæste- og tårnværelser, hvor bl.a. Jomfru Rigborgs stue og Titanias Palads er at finde.
Loftet
På det todelte loft niveau kan du nederst se en udstilling med duelpistoler. Du kan herfra træde op til det store loftrum, hvor du befinder dig helt under taget og de bærende bjælker. Hér kan du bl.a. se familiens service- og køkkenstel fra 1800-tallet.
Trappetårnet
I slottets oprindelige indgangsparti kan du bl.a. se tydelige tegn på bygningen som forsvarsværk samt nærstudere portrætter fra Billeslægten i 1700-tallet. Du kan herudover se en række effekter, der stammer fra gammel tid på Egeskov.
Egeskovs bygninger
Hér befinder du dig uden for Egeskovs slotsmure og kan dykke ned i slotspladsens historiske anvendelse og indretning. Du kan samtidig blive klog på avlsbygningerne og området uden for slotsøen, hvor Egeskovs landsbysamfund var i århundreder.