Nonnis værelse
Nonnis værelse
Nordre Tårnværelse er navngivet og dedikeret til grevinde Nonni Ahlefeldt-Laurvig-Bille, der sammen med greve Gregers drev Egeskov i flere årtier. De boede på slottet indtil deres død i 1985, og det nuværende tårnværelse er indrettet i grevindens ånd. Møblement og stil afspejler hendes smag og foretrukne inventar på slottet. Bemærk herudover de fine nicher ved vinduerne, som er malet i stilen trompe l’oeil. Den anvendes til at skabe en illusion af påsat stuk på væggen.
Slotshistorikeren
beretter
Dette rum er ikke specifikt omtalt før anden halvdel af 1800-tallet. I 1870’erne var det baronesse Camille Bille-Brahes private kammer og lå i forlængelse af hendes soveværelse. Det var en afdeling, hvor få andre end hende selv havde adgang og var indrettet med lænestole, sovesofa, chatol med hollandsk marketteri, et staffeli samt det omtalte portræt af hendes afdøde søn, Frederik, hvis ramme kunne lukkes med skodder.
I 1890’erne gik rummet under navnet Admiralens Tårn, og som nævnt i Jomfru Rigborg Stuen var tårnet det rum, hvor kronprins Christian (X) opholdt sig under besøg på slottet.
Værd at se i dette rum
Gå på opdagelse på slottet og bestem selv, hvor din tur skal begynde og slutte. Du kan læse mere om udvalgte genstande undervejs.