Egeskovstuen
Egeskovstuen
I den nyere renoverede Egeskovstue er væggene beklædt med prospektmalerier af Egeskovs slotsområde samt illustrative tegninger af især 1800-tallets slotskøkken i kælderen. Du kan her få et reelt indblik i udviklingen af slottets ydre arkitektur i 1700- og 1800-tallet. Det er en rejse, der dækker fem generationer på slottet.
Slotshistorikeren
beretter
I 1800-tallet gik dette rum under betegnelsen, Klaus Møller. Det har formentlig rod i den daværende forpagter Møller, der i løbet af 1800-tallet netop forpagtede jorden på Egeskov under ejeren, lensgreve Preben Bille-Brahe. Preben havde bosat sig på Hvedholm, hvorfra han drev grevskabet Brahesminde. Dette indbefattede Damsbo, Hvedholm, Østrupgaard og Steensgaard.
Fra 1789 til 1810 var Egeskov Slot blot et enkesæde, da Caroline Bille-Brahe forblev boende efter hendes mand Henrik Bille-Brahes død. Fra 1810 til 1857 var slottet ubeboet, foruden én tjenestepige.
Værd at se i dette rum
Gå på opdagelse på slottet og bestem selv, hvor din tur skal begynde og slutte. Du kan læse mere om udvalgte genstande undervejs.