Jagttrofæer
På slottet kan du ikke undgå at opdage de mange jagttrofæer, som vidner om en anden tid, men det er også fortællingen om greven, der både var eventyrer og embedsmand i dansk jagtvæsen.
Mere om slottetFremtrædende skikkelse
i dansk jagtvæsen
I både Jagtstuen og Hjortegangen på slottet, kan du ikke undgå at opdage de mange jagttrofæer, der pryder væggene. Disse har især rod i greve Michaels farfar, Gregers, der ligesom sin egen far var hofjægermester og dybt engageret i etnologi, historie, natur og jagt. Greve Gregers’ passion var bueskydning, og han opnåede gennem selvlærer at blive en af de førende i landet. Ved den store jagtudstilling i Forum i 1934, udstillede han buer, pile og trofæer, som han havde nedlagt på denne vis.
Greve Gregers markerede sig som en af de absolut mest fremtrædende skikkelser i dansk jagtvæsen og hans engagement og passion for netop at samle og hjembringe trofæer fra dette hverv, gør Jagtrummene på Egeskov til et besøg værd.
En eventyrer!
Greve Gregers’ store lidenskab for jagt førte ham til Afrika, hvor han var bjergtaget af både folkene, vildtet og naturen. Han foretog en jagtsafari til Kenya og Congo i 1937, hvor han bl.a. nedlagde vildt med bue og pil. Han studerede de indfødtes våben, skikke og vildtet og udgav en levende beskrivelse af sine oplevelser i bogen Impala fra samme år. Blot fire år efter udgav han også værket Moderne Bueskydning.
Gregers var en ledende skikkelse i etnografiske-, zoologiske- og jagtekspeditioner til Afrika i både 1947, 1951 og Indien i 1954. Disse har ledt til værkerne Tandalla, Over bjerge og dale og Jæger, jagt og vildt verden.
Gregers var Hofjægermester og en central del af udviklingen indenfor det danske jagtvæsen. I 1939 blev han en del af hovedbestyrelsen i Dansk Jagtforening og bl.a. en del af udvalget, der skulle iværksætte Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm. Her var han i øvrigt bestyrelsesmedlem fra 1947 til 1970. På dette tidspunkt var han allerede Overjagtkonsulent og blev i 1959 formand for Jagtrådet.
Hans erfaring kombineret med varetagelsen af disse betroede embeder betød, at han blev en central aktør i udvalgsarbejde, der omhandlede jagt – dette kunne være Jagtlovskommissionen, Vildtvæsenet og Kalø Jagtgård, hvor uddannelsen fandt sted. Endeligt blev den daværende greve på Egeskov medlem af Conseil International de la Chasse i Frankrig og udnævntes til formand for den danske afdeling og medlem af præsidiet for Verdensnaturfonden.