Haven er også i dag under forandring. Dette er stadig gældende, hvor greve Michael og prinsesse Alexandra har engageret sig i udviklingen af adskillige haverum i samarbejde med slotsgartner, Peter Bonde Poulsen.

Gennem tiderne har anerkendte havearkitekter bidraget til at udvikle anlægget. Det første større haveanlæg blev etableret i tiden under Niels Krag ”Den Yngre” i første halvdel af 1700-tallet. Inspirationen til haven kom fra nær og fjern; Frederiksborg, Fredensborg, Versailles m.fl.

Særtrækkene var barokkens havekunst, og selvom Egeskovs anlæg ikke fremstår som et fuldstændig regelret barokanlæg, så ses flere klare kendetegn. For enden af den opførte stendæmning i 1700-tallet anlagdes et parterreanlæg, og haverummene blev tydeligt opdelt af imponerende hække i lind, bøg og avnbøg. De højeste tårner fortsat mere end 8 meter i vejret.

I denne periode blev et af parkens ikoniske vartegn også opført. Niels Krag ”Den Yngre” etablerede en labyrint, der formentlig kan dateres til starten af 1730’erne. Labyrintens hække er af avnbøg og indeholder en række hemmelige rum, der var til det daværende herskabs underholdning og frirum.

I anden halvdel af 1800-tallet gennemgik Egeskov Slot en indvendig og udvendig modernisering. Dette påvirkede også haveanlægget, hvor den daværende grevinde Jessie Ahlefeldt-Laurvig-Bille havde visioner for området og benyttede den danske landskabsgartner, H.A. Flindt. Flindt satte præg på haven og tilførte landskabelige træk. Parterrehave mod slottets østfacade blev forøget med en halvcirkel, og han fjernede en del af den tværgående lindeallé, der løber fra nord mod syd. Der var nu frit udsyn mod øst. Mod nord blev den Engelske Have ved Hågerup Å anlagt, hvor fritstående træer som taks, gunera, kæmpeplatan, sumpcypres, fliget bøg og hængebøg blev etableret. Anlægget var nu i tråd med tiden og havde særtræk af engelsk stil. 

I 1960 blev Egeskovs have tilgængelig for offentligheden, da greveparret Nonni og Gregers slog portene op til anlægget. Især Nonni var engageret og havde idéer til en række fornyelser. Parret tilknyttede den franske havearkitekt, Ferdinand Duprats, hvilket førte til en genoplivning af parterrehaven, der nu stod som den nuværende Renæssancehave. Op gennem 1960’erne og 1970’erne tilknyttede herskabet landskabsarkitekterne Erna Sonne Friis og Ingwer Ingwersen samt C.Th. Sørensen, hvor Staudebedet og Urtegården blev en realitet i henholdsvis 1967 og 1973. Det var vigtige årtier med exceptionelle nyskabelser i haveanlægget.

Ambitionerne fortsatte ved den nuværende slotsgartner, Peter Bonde Poulsen, der i snart 30 år har sat et mærkbart aftryk. Her kan bl.a. fremhæves genskabelsen af Staudebedet samt etableringen af Dufthaven og Rosenhaven. Poulsen har formået at løfte niveauet til nye højder, og i 2012 førte det til prisen for den bedst udviklede og restaurerede have i Europa – European Garden Award.

De senere år har prinsesse Alexandra haft ansvaret for havens design og kunstneriske udtryk og har i samarbejde med slotsgartneren formået at sætte sit eget præg på haven. Prinsesse Alexandras arbejde og visioner for haven kan du læse mere om i hendes nye bog ”En have for livet”, der udkom på Politikens Forlag i 2024.