1 Den Grå Have & Staudehaven
I Den Hvide have vil du opleve, at alle bladene er grå. Haven udgør en forsænket del af Staudehaven, og i midten finder du en gammel døbefont fra 1100-tallet. Egeskov råder i øvrigt over to andre gamle døbefonte og en tredje er doneret til Kværndrup Kirke.

Staudehaven var oprindeligt en 800 kvm stor staudehave, der blev anlagt i 1967 efter et samarbejde mellem grevinde Nonni og landskabsarkitekterne Erna Sonne Friis og Ingwer Ingwersen. I 1984 nedlagdes bedet igen, men den nuværende greve Michael og slotsgartner Peter Bonde Poulsen genskabte Nonnis staudehave i 1996, efter de originale planteplaner. 

Haven blev yderligere renoveret i 2008, og i 2019 blev der anlagt et nyt staudebed i de gamle rammer. Det er inddelt i fem sektioner med 300 felter og 100 forskellige slags stauder, der har skiftende farver. De vil skiftevis blomstre fra tidligt forår til sent efterår. Kompositionen skifter mellem stauder, træer, buske og græs. Det er slotsgartner Peter Bonde Poulsen, der har designet haven og havearkitekt, Janne Fuglsang, der har lavet planteplanen. 

2 Dahliahaven
Denne have var oprindeligt en frugthave, der var omgivet af høje hække. Hækkene skaber et ekstraordinært mikroklima og sørger for, at temperaturen i haven altid er tre grader varmere end i det åbne landskab. Netop af den grund virkede det helt rigtigt at omdanne frugthaven til en dahliahave.
Der plantes 140 sorter ud i Dahliahaven, og du kan opleve et sortiment fra pompon og kaktus til de blomstrende kæmpe dahliaer, der bliver helt op til 30 centimeter i diameter. Dahliahaven udgør i løbet af sommeren et ekstraordinært farvespil.
Inden frosten sætter ind i efteråret, graver havens gartnere dahliaknoldene op, så de kan overvintre under lune og kontrollerede forhold i væksthusene. 
I foråret er det vores 11.000 tulipaner, der gør haverummet til et blændende skue. De 70 forskellige tulipansorter skaber et sandt farveflor i forårsmånederne, hvilket kombineres med frugttræernes samtidige blomstring.

3 Urtegården
Dette fine haverum beskrives ofte som parkens perle. Haverummet indeholder alt, hvad en slotsfamilie behøver i den daglige husholdning. Krydderurter og grøntsager bringes herfra til slotskøkkenet og blomster til slottets sale samt duftende urter til linnedskabene.
Alle Urtegårdens planter produceres i Egeskovs egne drivhuse. Slottet driver nemlig landets eneste fungerende herregårdsgartneri. Haven dyrkes økologisk og arbejdet udføres gennem håndkraft og gasbrænder – ikke én dråbe gift er på noget tidspunkt blevet anvendt i Urtegårdens levetid.
Skønt haverummet er ungt, er stilen det ikke. I indretningen af Urtegården, er der skelet til renæssancens klassiske køkkenhaver, som de så ud på Christian IV’s tid i 1600-tallet. Indeholdende højbede, buegange og et bassin med guldfisk, omringet af roser. Den er anlagt af den anerkendte havearkitekt C.Th. Sørensen i 1973 efter idéoplæg af grevinde Nonni. Lysthusene, der står i hvert hjørne af haven, er tegnet af arkitekt Mogens Lassen.

4 Fuchsiahaven
Egeskov har en unik fuchsiasamling. Dette er af den simple årsag, at grevefamilien på slottet i en længere årrække har ladet sig fortrylle af den smukke plante.
Egeskov har faktisk en af Europas mest omfangsrige samlinger af fuchsiaer. Haven indeholder omkring 800 forskellige sorter og selvom antallet er bemærkelsesværdigt, så er det i endnu højere grad planternes alder. Mange af havens fuchsiaer er nemlig mere end 50 år gamle – de ældste såmænd snart 75 år!
Fuchsia er blevet en meget populær prydplante i de danske haver, som forekommer i tusindvis af krydsninger med en enorm mangfoldighed i blomsterformer, farvekombinationer og vækstformer. Planten kommer oprindeligt fra Sydamerika og har været kendt siden 1700-tallet.
Blomsten er sårbar og kan ikke tåle frost. Herfor bliver den store samling plantet ud hvert eneste år, når slotsgartneren er sikker på, at nattefrosten er væk. Det sker mellem d. 20. maj og d. 1. juni. Hen på efteråret graver gartnerne fuchsiaerne op, så den kan overvintre under lune og kontrollerede forhold i væksthuset.

5 Baronessens have  
Baronessens have finder du i et mindre haverum bag de høje hække. Det er domineret af store træer der skaber en fin balance mellem lys og skygge. Bemærk blandt andet det store smukke platan træ, som stammer fra 1800tallet. I haven trives hortencia i hvide nuancer, smukt placeret i store klynger. 
Haven er nyanlagt i 2022 efter ide af Prinsesse Alexandra.

6 Renæssancehaven
Her skal der blitzes! Rennæssancehaven er formentlig den mest fotograferede i Egeskovs omfattende haveanlæg. Dets placering foran Egeskov Slots østfacade med jernhængebroen og den glitrende voldgrav i forgrunden, gør udsigten spektakulær.
Haven er anlagt i 1962, samme år som haven åbnedes for besøgende gæster. Den er udført af den franske havearkitekt Ferdinand Duprat under ledelse af grevinde Nonni. Moderniseringen var på dette tidspunkt nødvendig, da parterrehaven i det oprindelige barokanlæg havde været forsømt i en lang årrække. 
Renæssancehavens hovedmotiv er den franske lilje, og anlægget har en klassisk opbygning omkring en midterakse med springvand og formklippede buksbom, med farvet grus mellem hækkene. Langs aksen kan man se spektakulært klippede figurer; et egern, en påfugl, spiraler og skarpe pyramider.
Slottets gartnere klipper disse hvert år fra d. 10. – 20. juli med samme præcision som ved papirklip. Typisk er det gartnereleverne, der får æren af denne opgave.
Den særligt opmærksomme iagttager vil bemærke den lille bille ved foden af den franske lilje – en kunstnerisk henvisning til slotsejernes historie og slægtsnavn.

7 Labyrinter
I din rute i Egeskovs haveanlæg vil du opleve vores to ikoniske labyrinter. Den nyeste er især populær hos vores unge gæster og er designet af den danske digter og forfatter, Piet Hein. Den er anlagt i 1980’erne og kan få selv de mest garvede labyrintentusiaster til at fare vild. Fra den forhøjede platform i labyrintens midte, kan man få et enestående blik udover over Egeskovs arealer. 

Den anden labyrint er betydeligt ældre og angiveligt etableret i 1730’erne ved Niels Krag ”Den Yngre”. Denne unikke labyrint består af klippede bøgehække og fra et nyere trapperepos, er det muligt for parkens gæster at få et flot blik over de smalle gange. Man kan nemt forestille sig den glæde og morskab, der har været forbundet med dette eventyrlige anlæg.

Denne labyrint er desværre lukket for gæster af hensyn til det efterhånden sårbare rodnet. Det er blot slotsparkens personale, der har adgang og omhyggeligt klipper de fine bøgehække med håndkraft.
Ifølge manden bag den moderne labyrint, Piet Hein, er Egeskovs gamle labyrint dog af betydelig ældre dato. Heins’ tese var, at labyrinten var inspirationen til The Maze i London, anlagt slut 1600-tallet ved Hampton Court Palace. Hein fremhævede de tydelige ligheder mellem disse to labyrinter og studsede over, at begge har en række identisk matematiske fejl. Fejlene kan logisk begrundes på Egeskov ved dets omliggende jorde, men fremstår uforklarlige ved den engelske – medmindre den er etableret ud fra tegninger af Egeskov.

8 Hvilehaven   
Hvilehaven ligger i det måske på det mest gemte sted i haven. Godt skjult og omkranset af høje hække, åbenbarer dette fredfyldte rum sig. Tag evt. en pause i hvilehavens hængekøjer og lad tankerne flyve.
Tidligere var dette område et særligt sted, hvor slottets ejere lagde deres elskede kæledyr til hvile. I den smalleste ende af haven, kan du stadig se nogle af de mindesten, der blev rejst til ære for dem.

9   Den Engelske Have    
Dette landskabelige haverum er med sine store græsplæner og fritstående træer en foretrukken oase til picnic og afslapning på turen rundt i haveanlægget. Mod vest ses det mægtige platantræ fra 1800-tallet, der sikrer skygge, når den medbragte madkurv skal nydes på en varm sommerdag i det fri.

Få steder i parkområdet tager slotsbygningen fra 1500-tallet sig mere majestætisk ud som fra et tæppe på plænen i dette landskabelige haverum, hvor man også kan nyde lyden af det rislende vand fra Hågerup Å. 
Tidligere på haveturen er vi allerede stødt på Piet Hein i beskrivelsen af labyrinterne på Egeskov, og hans forbindelse til slottet er svær at komme udenom. Han var en utrolig nær ven af familien og var i perioder også bosat på slottet. Heins genialiteter og kreativitet kan også ses fra i Den Engelske Have, hvor der i forgrunden til slottet ses den ikoniske superellipse.  

Superellipsen eller Superægget, er en af Piet Heins mest berømte håndværk. Han udtænkte først formen og forklarede siden den geometrisk figur, som er anvendt verden over til formgivning af møbler, bygninger, borde og vinglas til tallerkener og store sportsarenaer. 
Installation af superellipsen på Egeskov er et evigt minde om en nær ven af familien på slottet, men samtidig også om et geni, hvis evner og tanker rakte langt ud over de danske grænser.
Endeligt, når man befinder sig i Den Engelske Have, kan man opleve den nyanlagte del af haven med skov og skyggeplanter. Rhododendronhaven, der er på mere end 1000 m2 og designet af prinsesse Alexandra.  

10 Rhododendronhaven  
Ved Den Engelske Have finder du én af de nyeste haver, nemlig Rhododendronhaven. Den blomstrer især i foråret og i starten af sommeren og fremtræder med et smukt farvespil. Før var bedene skovbund, med buske og træer. 
Prinsesse Alexandra, som står bag planteplan og design, har tænkt området ind med stier og bænke, hvor man kan tage et hvil i skyggen og nyde haven.  

11 Dufthaven
På den tidligere mødding, nær godsets avlsbygning og det nuværende Godskontor, finder man Dufthaven, der blev anlagt i 2002. Under ledelse af vores slotsgartner Peter Bonde Poulsen blev haven opdelt i fire sektioner ved hjælp af en type flethegn, der gennem generationer har holdt gårdenes kreaturer inde. 
I denne fantastiske oase får lugtesansen virkelig noget at lege med og alle duft- og sanseindtryk kan opleves her i haven. Slotsgartneren har selv beskrevet: ”Dufte er vigtige i en have. Vigtigere end farverne. Ikke mindst børn elsker at røre ved planter og skaffe sig en oplevelse gennem næsen.”
Du er mere end velkommen til at bruge dine sanser i haven; dufte, smage, røre. Urterne kan godt tåle at blive nulret lidt, som slotsgartneren selv siger.
De fire sektioner indeholder en samling af duftpelargonier fra bl.a. Canada samt krydderurter til slottets husholdning. Der er tale om ikke mindre end 180-200 forskellige lægeurter og dejlige slåen- og porseurter til en kraftig, aromatisk snaps.

12 Humlehaven 
Humlen fra denne have indgår i Grevens Ale fra Refsvindinge Bryggeri, som er udviklet i samarbejde med greve Michael Ahlefeldt. Grevens Ale fås i Egeskovs butikker.

Humlehaver har haft betydning i herregårdshaver, især i perioder hvor selvforsyning og landbrug spillede en vigtig rolle for herregårdenes økonomi og drift. Selvom humlehaverne ofte blev anlagt på marker uden for den egentlige herregårdshave, var de en del af det samlede landbrugslandskab, som herregårdene kontrollerede.

Humlehaver har en lang historie i Danmark. De opstod som en del af middelalderens landbrugskultur, hvor humle var en essentiel ingrediens til at brygge øl – en drik, der var central i dagligdagen. Øl var tidligere i historien en dagligvare på lige fod med brød. Øl blev drukket af alle samfundslag, da det ofte var mere sikkert at indtage end vand. Humlen fungerede som konserveringsmiddel og gav øllet en bitter smag, der gjorde det mere holdbart og velsmagende.

13 Vandhaven
Den fine vandhave lægger op til kærestelig romantik, alt imens børn og unge sjæle kan lægge sig på maven og beundrer ålebestanden, der smyger sig under havens Monet-inspirerede bro fra Ginervy. Anlæggets mange insekter og vanddyr er i sig selv et studium værd – især for havens mindre gæster.
Vandhaven er et rum, hvor man kan lade roen sænke sig og nyde den umiddelbare følelse af lykke og idyl. På en hed sommerdag, hvor sveden pibler frem på panden, kan det anbefales, at søge tilflugt i netop denne lille oase, havens kølige åndehul. Vandet fra voldgraven løber rislende ned gennem haven, inden det føres videre ud i Hågerup Å. 

Det lille vandfald har tidligere drevet en turbine, der skaffede jævnstrøm til godsets drift. Vandhaven er et skyggefuldt sted for både mennesker og planter. I denne del af slotsparken trives rhododendron, azalea og forskellige stauder, der alle holder af surbundsjord og svalende skygge. 
   
Prinsesse Alexandra har stået for udarbejdelsen af havedesign og planteplanen.

14 Solens Have
Når du bevæger dig ind gennem Livets Have vil du i midten endeligt nå Solens Have. Dette fine haverum er inspireret af solens og dagens rytme. Farverne skifter efter solens lys og bevæger sig fra morgenstundens lyse, gule farver til aftenens mørkere røde toner. 
I midten af Solens Have vil du opleve endnu et unikum af Piet Heins kreative produktion. Haven omkranser nemlig hans Heins solur, der er omdrejningspunktet for haven.
Solens have er designet af prinsesse Alexandra, der også har udarbejdet havens planteplan.

15 Livets Have
Haven symboliserer livets gang, årets rytme. Den er formet ud fra idéen om fred og fordybelse samt en harmonisk stimulering af sanserne. Det er en sanselig oplevelse ved former, planter, farver og dufte, der fører dig gennem årstiderne, livets gang og de fem sanser. Årstiderne illustreres gennem farvenuancer, der skifter i hvert andet rum.
Haven blev anlagt i 2015 efter idé og design af slotsgartner Peter Bonde Poulsen og greve Michael. Planteplanerne er udarbejdet af udvalgte, inviterede havedesignere. Den er etableret i et haverum, hvor man tidligere har kunne opleve en rund labyrint af Piet Hein i taks, der desværre blev ramt af sygdom og måtte gentænkes.  

16 Den Hvide Have
Dette haverum blev først etableret i 1999 med kreativ inspiration fra én af de mest berømte haver i England, nemlig Sissinghurst Castle Garden.
I 2020 blev haven gentænkt og nu anlagt som en klassisk renæssancehave med symmetriske bede og kanter af lave buksbomhække. Det er en højsommerhave, der med sine sarte hvide og cremefarvede nuancer indfanger den klare, skandinaviske sommerstemning med nattergalesang og lyse nætter.
Duften fra de mange alsidige blomster skaber en ekstraordinær, dejlig oplevelse i haverummet – så snus endelig dybt ind og nyd de bølgende indtryk.

Brasseriehaven  
Bevæger du dig fra Den Hvide Have omkring bygningen kan du opleve bedene, der indhyller Brasserie Rigborg og giver plads og rum til en appetit på dufte og farver. I de omkringliggende bede møder du nemlig dufte af urter og alverdens salvier. 

Den Hvide Have og beddene omkring brasseriet er designet af prinsesse Alexandra, der også har udarbejdet havens planteplan.

17 Rosenhaven
Som et lyn fra en skyfri nattehimmel indså slotsgartneren, hvordan den eksisterende Rosenhave skulle anlægges og fremstå. Slotsgartner Peter Bonde Poulsen greb sin blyant og passer, og ved det tidlige morgengry havde han udført en grov skitse til det pragtfulde anlæg.
Rosenhaven kunne anlægges ved den tidligere ladegårdsholm nær slottets indgang i 2004 - året hvor Egeskov Slot fejrede 450-års jubilæum. Udgangspunktet er et malteserkors, hvor mere end 100 forskellige sorter af roser kan opleves. Bedene er dannet i ringe omkranset af kantbånd og lave buksbomhække. Hvert bed helliges én type rose.
Det er et omfangsrigt udvalg af roser, og du kan opleve slyngroser, historiske roser, storblomstrende roser, engelske roser, danskproducerede roser, småblomstrende roser og bunddækkeroser m.fl. Roserne blomstrer fra midten af juni og kulminerer i en uforlignelig skønhed måneden efter.