Haveguide

Den oprindelige og 800 kvm store staudehave blev anlagt i 1967 efter et kreativt samarbejde mellem grevinde Nonni Ahlefeldt og landskabsarkitekterne Erna Sonne Friis og Ingwer Ingwersen. I 1984 nedlagde man bedet, men Greve Michael Ahlefeldt genskabte sin mormors staudehave i 1996 efter de originale planteplaner. I 2008 blev haven renoveret.

Staudehaven er det første haverum, som man møder på sin havevandring på Egeskov. I 2019 blev der anlagt et nyt staudebed i  de gamle rammer. Det blev inddelt i 5 sektioner med 300 felter og 100 forskellige slags stauder i skiftende farver, som skiftevis vil blomstre fra tidligt forår til sent efterår. Kompositionen skifter mellem stauder, træer, buske og græs.

Slotsgartner Peter Bonde Poulsen har designet Staudehaven, og havearkitekt Janne Fuglsang har lavet planteplanen.

Dahliahaven var oprindeligt en frugthave, som var omgivet af høje hække. Hækkene skaber et fantastisk mikroklima og sørger for, at temperaturen i haven altid er tre grader varmere end i det åbne landskab. Derfor virkede det helt rigtigt for Egeskovs slotsgartner at omdanne haven til en dahliahave.

Der plantes 140 sorter ud i Dahliahaven, og man kan opleve et bredt udvalg af sorter lige fra pompom og kaktus til de store blomstrende kæmpe dahlia, som bliver op til  30 cm i diameter. Haven udgør i løbet af sommeren et ekstraordinært farvespil.

Inden frosten sætter ind i efteråret, graves dahliaknoldene op for at overvintre under lune, kontrollerede forhold i væksthusene.

I foråret er det de 11.000 tulipaner og frugttræers samtidige blomstring, der gør haven til et særligt blændende skue for Egeskovs gæster. Alene de 80 forskellige tulipansorter skaber et sandt farveflor i forårsmånederne. Foråret bringer også en af årets store begivenheder for private haveejere – det såkaldte Tulipanløb.

Tulipanløbet finder hvert år sted i slutningen af maj, når bedene skal gøres klar til dahlia, og tulipanerne er afblomstrede. Så snart portene slår op, vælter det ind med passionerede og haveglade gæster på Egeskov, som kan hente gratis tulipanløg med hjem til privathaven.

Dermed er Egeskov rigt repræsenteret rundt om i de danske haver.

Urtegården betegnes gerne som parkens perle. Den er anlagt af havearkitekt C. Th. Sørensen i 1973 efter grevinde Nonni Ahlefeldts idéoplæg.

Skønt haven er ung, er stilen det ikke. I selve indretningen af Urtegården, er der skelet til renæssancens klassiske køkkenhaver, som de så ud på Christian IV’s tid – med højbede, buegange og et bassin med guldfisk, omringet af roser.

Haven dyrkes økologisk og alt arbejde foregår ved håndkraft og gasbrænder – ikke én dråbe gift er på noget tidspunkt anvendt i Urtegårdens levetid.

Lysthusene, der står i hvert hjørne af haven, er tegnet af arkitekt Mogens Lassen.

Urtegården indeholder alt, hvad en slotsfamilie behøver i den daglige husholdning. Herfra leveres krydderurter og grøntsager til slottets køkken, blomster til at pynte op i grevefamiliens store sale samt duftende urter til linnedskabene.

Alle Urtegårdens planter produceres i Egeskovs egne drivhuse. Slottet driver nemlig Danmarks eneste fungerende herregårdsgartneri.

Her knipser turisterne løs!

Renæssancehaven er blandt de mest fotograferede i Egeskovs omfattende havekompleks med dens placering ved slottets bagside og direkte ned mod den glitrende voldgrav.

Haven er anlagt i 1962 af den berømte franske havearkitekt Ferdinand Duprat, hvilket var på høje tid, da denne del af parken havde været forsømt gennem flere århundreder.

Renæssancehavens hovedmotiv er den franske lilje. Anlægget er klassisk opbygget omkring en midterakse med springvand og formklippede buksbom med farvet grus mellem hækkene.

Ned langs aksen kan man identificere sjove, formklippede figurer; et egern, en påfugl, spiralerne vrider sig og skarpe pyramider tager sig ud, som kunne man skære sig på dem.

Slotshavens personale klipper hvert år fra d. 10. – 20. juli de kunstfærdige buksbom-figurer med samme pertentlighed og præcision som ved papirklip. Typisk er det gartnereleverne, der får æren af denne opgave.

Den særligt opmærksomme iagttager vil bemærke en lille bille ved foden af den franske lilje – en kunstnerisk henvisning til  slotsejernes familienavn.

Egeskov har en eksklusiv fuchsiasamling. Dette er af den simple årsag, at grevefamilien på Egeskov lod sig fortrylle af denne særlige plante.

Egeskov har formentlig Europas største samling af fuchsiaer, da der i haven findes omkring 800 forskellige sorter. Alene antallet er bemærkelsesværdigt, men i endnu højere grad planternes alder. Mange af havens fuchsiaer er 40-60 år gamle, de ældste såmænd omkring 90 år.

Fuchsia er blevet en meget populær prydplante i de danske haver, som forekommer i tusindvis af krydsninger med en enorm mangfoldighed i blomsterformer, farvekombinationer og vækstformer. Planten kommer oprindelig fra Sydamerika og har været kendt siden 1700-tallet.

Det kræver sin kvinde eller mand at holde fuchsiaer. Blomsten kan ikke tåle frost, og derfor bliver Egeskovs store samling plantet ud hvert eneste år, når man er sikker på, at nattefrosten er væk. Det sker mellem  den 20. maj og 1. juni.

Hen på efteråret graver gartnerne fuchsiasamlingen op fra jorden, for at den kan overvintre under lune, kontrollerede forhold i væksthuset. De udplantes i slutningen af maj og tages ind i slutningen af september.

Egeskovs enestående gamle labyrint af klippede bøgehække stammer angiveligt helt tilbage fra 1730’erne, hvor den blev anlagt.

Men måske er anlægget i virkeligheden endnu ældre. Flere eksperter mener faktisk, at Egeskovs bøgelabyrint kan have været inspirationen til den berømte The Maze i London, der allerede blev anlagt omkring 1690 ved Hampton Court Palace. Her er kort sagt tale om en virkelig havehistorisk sjældenhed. 

Fra et nyanlagt forhøjet trapperepos er det muligt for parkens gæster, at få et flot blik udover de smalle gange, og man kan nemt forestille sig den fnis, latter og muntre tale, som dette eventyrlige anlæg har dannet ramme om.

Labyrinten blev i sin tid anlagt til underholdning og tidsfordriv for herskabet og dets sommergæster. Desværre må den gamle bøgelabyrint holdes lukket for den nulevende offentlighed af hensyn til det efterhånden sårbare rodnets overlevelse.

De sirligt anlagte bøgehække klippes omhyggeligt af det erfarne personale med håndkraft.