• Udstillinger

    Hvis du elsker at fordybe dig, så er Egeskov det rette sted at besøge. Her finder du udstillinger med alt fra veterankøretøjer, campinglivet til slotsfruernes modetøj og et købmandsmuseum.

    Oplev Egeskov
    1. Camping Outdoor Museum

      Husker du stadig de lune, hyggelige aftenstunder med venner og familie om det knitrende bål på lejrpladsen eller det fantastiske sociale liv iblandt campingvogne, telte og camp-letter, så kom endelig forbi og besøg Europas første Camping Outdoor Museum. Her vækker du minder og finder inspiration til den næste udflugt ud i naturen.
      Læs mere
    2. Veteranmuseum

      Egeskovs Veteranmuseum indeholder en varieret samling af historiske biler, fly og motorcykler, som grevefamilien har indsamlet gennem flere generationer. Mere end 100 køretøjer fra starten af forrige århundrede til begyndelsen af 1980’erne er udstillet i den imponerende museumshal, der tidligere var en af Nordens største stråtækte lader.
      Læs mere
    3. Falck Museet

      I Falck Museet oplever du både historisk redningsudstyr og den nyeste teknologi, som Falck i dag anvender i deres ambulance-, brand- og redningsservice i dag. Museet præsenterer Falcks lange historie, fra den første redningsstation i København i 1906 til nutidens moderne redningsteknik.
      Læs mere
    1. Købmandsmuseum

      Det oser af nostalgi, når du træder ind i den lille købmandsbutik fra tiden før de store supermarkeder. Dér hvor man handlede lokalt og hvor man på næsten ethvert gadehjørne, kunne købe dagligdagens nødvendigheder. Du kan gå på opdagelse i originalt emballage fra alverdens produkter fra perioden 1930 – 1950érne.
      Læs mere
    2. Galleriet

      I Galleriet udstilles værker af greve Michael Ahlefeldt, som er udøvende kunster med fokus på lyskunst tegninger og malerier. Desuden er der periodevis gæsteophængninger fra Galleri Poulsen. Galleriet finder du midt i haven ved siden af brasseriet, i en lille bygning som gennem århundrede var bolig for slotsgartneren.
      Læs mere
    3. Titanias Palads

      På Egeskov Slot kan du opleve én af verdens mest unikke historiske dukkehuse, Titanias Palads som er bygget til alfedroninngen og hendes 7 alfebørn. Byggeriet af paladset tog 15 år og blev afsluttet i 1922. Hvis du tager et kig ind i et af de mange flotte rum i paladset, vil det hurtigt stå klart , hvor meget kærlighed og fantasi der blev lagt i hver en detalje.
      Læs mere
    1. Duel våben

      På slottet kan du se en fin samling af historiske duel våben. Duellen stammer oprindeligt fra den sydvesteuropæiske adel, der i 1500-tallet udviklede særlige regler for kampen: udfordringen, aftalte regler, ens våben, sekundanter osv.
      Læs mere
    2. Slotsfruernes klædedragter

      Træd ind i de historiske omgivelser i Egeskov Slots port fløj og oplev en enestående udstilling, der tager dig med på en rejse tilbage til den europæiske modeverden i det 19. århundrede. Det er en imponerende historisk samling, der indeholder pomp, pragt og fransk ekstravagance. I udstillingen kan du også se personaletøj fra Egeskov Slot i samme periode.
      Læs mere
    3. Slottets husholdning

      På slottes øverste loft finder du en udstilling af køkken- og husholdningsudstyr til det fineste service. Se de fine gele- og isforme, som stammer fra Paris i 1800-tallet, samt den unikke kobbersamling der vidner om finere kogekunst. Drøm dig generationer tilbage og forestil dig de ekstravagante bordopdækninger med porcelæn og krystalglas.
      Læs mere