Egeskov Veteranmuseum
Egeskovs Veteranmuseum indeholder en varieret samling af historiske biler, fly og motorcykler, som grevefamilien har indsamlet gennem flere generationer. Samt en række udstillinger med samlinger med relation til kørsel og teknik.
Besøg osSærudstilling:
Oplev fremtidens Nimbus
Veteranmuseets imponerende samling af historiske køretøjer er netop blevet udvidet med et helt særligt blik ind i fremtiden: en prototype på en eldrevet Nimbus-motorcykel.
Den nye el-Nimbus er udviklet, designet og samlet i Danmark og bygger på den klassiske Nimbus Model C fra 1930’erne. Med respekt for de originale linjer og den ikoniske danske tradition har Nimbus Motorcycles formået at forene historie og innovation i ét unikt køretøj.
Virksomheden bag, Nimbus Motorcycles A/S, ønsker at videreføre arven fra Fisker & Nielsen og genoplive de oprindelige værdier, tanker og designprincipper – nu i en moderne, bæredygtig fortolkning.
Ud over denne banebrydende prototype kan du også opleve Nimbus’ nyeste eldrevne cykel samt museets ikoniske Nimbus-maskiner, herunder Kakkelovnsrøret og Humlebien, som fortsat er en del af den faste udstilling i Veteranmuseet.