Er du vores nye projektleder?

Egeskov søger en erfaren projektleder/eventkoordinator i et barselsvikariat.

Job på Egeskov

Projektleder

til events

Vil du være med til at skabe nogle af Danmarks mest besøgte publikumsevents i unikke historiske rammer? Egeskov søger en erfaren projektleder/eventkoordinator i et barselsvikariat til planlægning og gennemførelse af vores etablerede events — bl.a. julemarked, påskeaktiviteter, Skt. Hans, sommerkoncerter m.fl.

 
Dine opgaver

  • Planlægning og projektledelse af events ud fra eksisterende drejebøger
  • Budgetstyring, tidsplaner og koordinering med interne teams og eksterne samarbejdspartnere
  • Kreativ udvikling med fokus på gæsteoplevelsen
  • Praktiske opgaver ifm. opbygning/nedtagning af events
  • Løbende dagligdags publikumsservice (mail/telefon)
  • Deltagelse i udvalgte kommunikationsopgaver ifm. events

 Vi forventer, at du

  • har min. 3 års erfaring med eventplanlægning/projektledelse
  • kan styre budget og leverancer sikkert i mål
  • arbejder struktureret – også når der er travlt
  • er stærk i mundtlig/skriftlig kommunikation og service
  • trives i et tværfagligt miljø og elsker at samarbejde


Om teamet

Du bliver en del af Egeskovs Event- og marketingafdeling (3 medarbejdere), som arbejder tæt på både drift og udvikling. Vi har mange bolde i luften og løser opgaver fra publikumsservice til strategisk planlægning — altid med oplevelsen for gæsten i centrum.
Vi samarbejder med øvrige personalegrupper om at nå i mål med vores events.

Vi værdsætter medarbejdere der

  • har empati og fornemmer gæsternes behov
  • er positive, udadvendte og selvkørende
  • trives i perioder med højt tempo
  • møder udfordringer med gåpåmod og fleksibilitet
  • aktivt støtter samarbejde på tværs

 Praktisk

  • Periode: 19.01. – 31.12.2026
  • 37 timer/uge – varierende arbejdstider vil forekomme
  • Løn ifølge overenskomst med DI
  • Arbejdssted: Egeskov Godskontor, Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup

Ansøgning senest 24.11.2025

Send din ansøgning og CV pr. mail.- vi glæder os til at høre fra dig: 
Event- og marketingchef Lene Pedersen: lp@egeskov.dk / tlf. 2080 9022.

Sted
Egeskov
Egeskov Gade 18
5772 Kværndrup