• Ofte stillede spørgsmål

    Har du spørgsmål til dit besøg på Egeskov, kan du muligvis finde svaret herunder.

    Praktisk information

    før, under og efter dit besøg

    Egeskovs adresse: Egeskov Gade 22, 5772 Kværndrup. I bil: Fra Jylland: Motorvej E20 mod Odense. I motorvejskryds Odense køres mod Svendborg ad rute 9. Tag afkørsel 14 til Kværndrup. Følg skiltene til Egeskov. Fra Sjælland: Motorvej E20 mod Odense. I motorvejskryds Odense køres mod Svendborg ad rute 9. Tag afkørsel 14 til Kværndrup. Følg skiltene til Egeskov. Fra Svendborg: Motorvej Rute 9 mod Odense. Tag afkørsel 14, derefter mod Fåborg/Kværndrup i 3 rundkørsler. Følg skiltene til Egeskov. Fra Fåborg: A8 mod Nyborg. Tog/bus: Fra Odense og Svendborg: Tog til Kværndrup. Herefter bus 920 eller 2,5 km gåtur ad trafikeret hovedvej (Bøjdenvej). Fra Nyborg og Fåborg: Bus 920. Bussen stopper lige ved Egeskovs indgang.

    Du kan købe billetter og årskort enten på vores hjemmeside eller i billetindgangen. Hvis du har købt dit årskort i online-shoppen, og det er første gang du besøger Egeskov, så beder vi dig kigge forbi billetsalget, inden du går hjem. Vi skal tage et foto af dig og ombytte billetten til et personligt årskort. Herefter kan du ved fremtidige besøg springe billetkøen over og gå direkte til scanneren ved indgangen. Hvis du ønsker at forlade parken og komme igen samme dag, skal du blot huske at få et udgangsarmbånd fra personalet i billetsalget, inden du går ud.

    På Egeskov kan man godt benytte sig af ledsagerkort. Du som indehaver af ledsagerkort fra DH skal blot henvende dig til personalet i billetsalget ved ankomst.

    Der er over 1.400 stk. gratis parkeringspladser til biler, busser og motorcykler. Ankommer du i veteranbil er der VIP-parkering lige inden indgangsområdet. På Egeskovs p-plads finder du 8 Clever ladestandere med 16 ladestik. Ankommer du på cykel, er der cykelparkering i det røde skur lige ved siden af billetsalget, hvor der også er mulighed for at lade din elcykel helt gratis. I den røde bygning i indgangsområdet finder du desuden toiletter.

    I indgangsbutikken er det muligt at leje trækvogne, kørestole og el-scootere. Du kan leje en trækvogn en hel dag for 60 kr. i indgangsbutikken. Du betaler 160 kr. og får 100 kr. retur, når du afleverer trækvognen efter brug. På travle dage kan alle trækvogne være udlejet. Til Egeskov Julemarked og LUMINIS er det ikke muligt at leje trækvogne. Det er også muligt at låne en kørestol eller leje en el-scooter. Prisen for leje af el-scooter pr. dag er 70 kr. Reservation kan ske i billetsalget i åbningstiden på tlf. 6227 1625. Egeskov er tilmeldt mærkeordningen for tilgængelighed og vi arbejder hele tiden på, at optimere adgangsmulighederne for handicappede. Se www.godadgang.dk Der er desværre ikke adgang for kørestole på selve slottet, da der er mange trapper både ude og inde. Slottet er fredet og det er derfor ikke muligt, at etablere adgang for kørestolsbrugere. I parken er der overvejende stier med hård grusbelægning, som kan benyttes af kørestolsbrugere. Til tider, f.eks. efter længere tids regnvejr kan stierne dog blive mere bløde. I museerne er gulvene støbte, men der forekommer niveauforskelle, men ingen trapper. Der findes et særligt oversigtskort for kørestolsbrugere: https://egeskov.dk/oversigtskort/

    På Egeskov finder du gode muligheder, hvor du kan spise. Nyd f.eks. en lækker frokost i Brasserie Rigborg eller i en af vores kiosker. Du er desuden meget velkommen til at medbringe egen mad og drikke i parken. Der er flere muligheder for at spise ved borde og bænke i parken eller ved legeområdet samt under halvtaget ved siden af Mooncar banen. Du er velkommen til, at gå ud af parken via billetsalget for at hente din picnic i din bil. Husk at få et udgangsstempel i billetsalget, inden du går ud.

    Slottet er åbent for gæster i sommersæsonen.

    Har du mistet noget på Egeskov, kan du altid kontakte os på 6227 1016 eller på mail info@egeskov.dk. Hvis ejeren ikke henvender sig, afleverer vi glemte sager til den lokale genbrugsbutik i Kværndrup ved udgangen af hver måned. Værdifulde og personlige ting vil blive indleveret til hittegodskontoret i Odense.

    Du kan bestille guidede ture på slottet, i haven eller i udstillingerne direkte hos guideservice. Guiderne fra Guideservice Danmark eller Odense-Tour-Guides har et rigtig godt kendskab til Egeskovs historie og de gode fortællinger. https://guideservice.dk/guideservice-egeskov-slot/ https://www.odense-tour-guides.dk/egeskov-slot/ Der anbefales max. 25 personer pr. guide for at alle kan få mulighed for at se og høre guiden. Der kan bestilles guidede ture på forskellige sprog.

    I Labyrintkiosken og Museums Kiosken er det muligt at få varmet flasker og babymad i mikroovn.

    Det er ikke tilladt at medbringe grill, egne borde, havepavilloner og telte, cykler, segway eller elektrisk løbehjul i haven.

    Hunde i snor er velkommen i parken, dog ikke på museerne og på slottet. Medbring meget gerne hundeposer så du kan rydde op efter din hund. Der er drikkevand til din hund ved labyrintkiosken. Hunde er ikke velkommen under LUMINIS i februar.

    På Egeskov er der mulighed for at købe souvenirs og andre spændende ting med hjem. På slotspladsen finder du vores slotsbutik med et bredt udvalg af varer, og lige ved udgangen/billetsalget finder du et spændende udvalg af planter, krydderurter og sjove ting til hus og have.

    Det er muligt at raste med autocamper på Egeskovs p-plads i én nat i sæsonens åbningstid. Rastepladsen finder man i markeret område i række 6 på p-pladsen. Det er kun tilladt at raste ifølge p-afgift, som betales i billetsalget. Pris pr. nat kl. 17 – 10: 80 kr.

    Slottet og haven åbner

    Påske

    Påske på Egeskov

    12. - 21. april

    10-17

    Køb billet online

    Se mere

    Fri adgang på MC

    MC træf

    MC træf

    26. april

    10-17

    Køb billet online

    Se mere

    Festival på Egeskov

    Heartland Festival

    Heartland Festival

    12. - 14. juni

    Mulighed for overnatning

    Billetsalg er startet

    Se mere

    I Den Engelske Have

    Sankt Hans

    Sankthansaften

    23. juni

    10-22

    Køb billet online

    Se mere

    Stor temadag

    Falck Dag

    Falck Dag

    09. august

    10-16

    Køb billet online

    Se mere

    Efterårsferie

    Halloween

    Halloween i efterårsferien

    11. - 19. oktober

    10-17

    Køb billet online

    Se mere

    Markedsboder & events

    Julemarked

    Egeskov Julemarked

    08. - 09. november

    10-16.30

    Køb billet online

    Se mere

    Markedsboder & events

    Julemarked

    Egeskov Julemarked

    15. - 16. november

    10-16.30

    Køb billet online

    Se mere

    Markedsboder & events

    Julemarked

    Egeskov Julemarked

    22. - 23. november

    10-16.30

    Køb billet online

    Se mere

    Markedsboder & events

    Julemarked

    Egeskov Julemarked

    29. - 30. november

    10-16.30

    Køb billet online

    Se mere

    Light Castle Festival

    LUMINIS

    LUMINIS

    06. - 15. februar

    16.30 - 21.00

    Køb billet online

    Se mere