Labyrinter
Den gamle Labyrint
Den gamle labyrint er etableret i 1730’erne ved Niels Krag ”Den Yngre” som udbyggede barokhaven på Egeskov. Den unikke labyrint måler 27x44 m og består af klippede bøgehække. Fra trapperepos kan du få et blik over de smalle gange. Man kan nemt forestille sig den glæde og morskab, der har været forbundet med dette eventyrlige anlæg gennem århundrede. Den gamle labyrint er desværre lukket for gæster af hensyn til det efterhånden sårbare rodnet. Det er blot gartnerne, der har adgang, når de omhyggeligt klipper de gamle bøgehække ved håndkraft.
Værd at se i dette rum
Gå på opdagelse og bestem selv, hvor din tur skal begynde og slutte. Du kan læse mere om udvalgte temaer undervejs.