• Firmafest på Plænen

    Forespørg på arrangement

    Firmafest med team aktivitet og street food

    på Plænen

    Giv jeres næste firmafest et løft med en hel dag på Egeskov Slot. I smukke, grønne omgivelser kombineres fællesskab, leg, god mad og fest – alt sammen med slottets smukke omgivelser som kulisse.

    Dagen starter med velkomst og let frokost på Plænen og herefter venter teamaktiviteter rundt på Egeskov, hvor I i grupper udfordres på samarbejde, kreativitet og grin undervejs. 

    Senere samles I til kaffe og kage, mens resultaterne fra dagens teamaktiviteter afsløres. Efter kaffepausen er der mulighed for at gå på opdagelse på Egeskov på egen hånd – eller blive på Plænen, hvor markedspladsstemning, free flow-aktiviteter og hyggeligt samvær sætter scenen.

    Når aftenen falder på, skrues der op for stemningen med velkomstdrink og street food-boder, der byder på et varieret udvalg af lækre retter. PlayZone er åben, hvor gæsterne kan dyste individuelt i en sjov 5-kamp, inden DJ’en tager over og dansegulvet fyldes i teltet. 

    En firmafest på Egeskov er mere end bare et arrangement – det er en oplevelse, der styrker fællesskabet og skaber minder, som I tager med jer hjem.

    Priseksempel ved 200 personer: 
    Kuvertpris fra 1.290 kr. inkl. moms per person. 

    Forslag

    til program

    12:00: Velkommen til Egeskov. Sandwich og forfriskninger i telt på plænen 13:00: Fælles team aktiviteter rundt på Egeskov i grupper 15:00: Kage og kaffepause ved teltet med digitale resultater fra team aktiviteterne 16:00: Egeskov på egen hånd hvis man har lyst - og ellers: 16:00: Markedsplads – free flowting – med aktiviteter ved teltpladsen 17:30-00:00: Velkomstdrink & Street food boder med forskellige slags mad og PlayZone, hvor gæsterne kan dyste 5-kamp individuelt. Derefter DJ & dans

    Oplev Egeskov på egen hånd

    1. Egeskovs Veteranmuseum

      Egeskovs Veteranmuseum indeholder en varieret samling af historiske biler, fly og motorcykler, som grevefamilien har indsamlet gennem flere generationer. Mere end 100 køretøjer fra starten af forrige århundrede til begyndelsen af 1980’erne er udstillet i den imponerende museumshal, der tidligere var en af Nordens største stråtækte lader.
    2. Far vild i labyrinten

      Sæt dine kolleger på prøve og se, hvem der hurtigt finder vej – og hvem der farer vild i den imponerende labyrint! Fra tårnet får I det perfekte overblik til at guide (eller drille) dem, der kæmper sig igennem én af Europas største labyrinter. En udfordring fyldt med grin, konkurrence og teamwork!
    3. Treetop walking

      For de eventyrlystne venter en spændende udfordring i højden! Gå 100 meter gennem trækronerne i 10-15 meters højde og mærk adrenalinen, mens I bevæger jer fra platform til platform.