Ny PUCH udstilling

Du får sikkert et smil på læben, når du ser en Puch-knallert og tænker på ”Polle fra Snave”, med hans æggeskal-hjelm og mælkekassen bagpå. 
Nu kommer den populære knallert på museum på Egeskov, hvor der præsenteres en samling af maskiner fra 1960-80érne.

Egeskov Veteranmuseum viser klassiske køretøjer som biler, motorcykler og fly, men også hestevogne, redningsbiler, cykler – og nu, også en fin særudstilling af Puch knallerter.

Gennem årtier var Puch én af de mest benyttede knallertmærker i Danmark og i dag sælges de brugte til uhørte priser. I udstillingen kan man gense mange modeller såsom Puch VZ50, Puch 3 gears, Puch Flagskib og naturligvis Puch Maxi.

Puch var en østrigsk motorcykelfabrik, der blev grundlagt i 1899 af Johann Puch. Selvom firmaet er mest kendt for at producerer motorcykler og knallerter, har de også produceret biler og cykler. 

Den første knallert blev udgivet allerede i 1952. I 1966 lå Danmark øverst på ”hitlisten”, som den største importør af Puch knallerter i hele verden, set ift. befolkningstallet. Man regner med, at der blev solgt 250.000 styk Puch i Danmark.

I Danmark blev Puch yderst populær med den øgede velstand i 1970’erne. Knallerten var en betydelig del af ungdomskulturen og gav de unge en stor frihedsfølelse.

Puch blev I 1987 købt af italienske Piaggio, som er kendt for deres Vespa scootere, og produktionen er udgået.