LEGO Education for børn & unge

Vi tilbyder forløb særligt tilrettelagt for grupper med børn og unge

LEGO® Education WeDo 2.0
LEGO® Education WeDo 2.0 er udviklet med henblik på at engagere og motivere deltagere på 6-11 år til, at lære om natur og teknologi. Dette sker gennem brug af motoriserede LEGO modeller og simpel programmering. WeDo 2.0 støtter læring, som involverer hænderne og hovedet og giver deltagerne selvtillid til, at stille spørgsmål samt redskaber til, at finde svar og løse problemstillinger. Programmering er en vigtig del af undervisningen i det 21. århundrede og en væsentlig del af alle WeDo 2.0 projekterne. Det giver liv til de modeller, som deltagerne har bygget, og lærer dem om programmeringstænkning.


LEGO MINDSTORMS® Education EV3.
Med LEGO® MINDSTORMS® Education EV3 konstruerer deltagerne deres egen LEGO robot og programmerer den til at udføre handlinger. Det kan være simple handlinger – ”kør præcis 21,5 cm fremad” - eller komplekse kommandoer, knyttet til tekniske designprocesser, dataopsamling eller eksperimenter. Deltagerne lærer på en kreativ og innovativ måde, at eksperimentere, designe, konstruere, problemløse, kommunikere og samarbejde om, at løse udfordringer med robotten. Robot Educator indeholder øvelser, der demonstrerer og guider deltagerne gennem de vigtigste funktioner inden for modelbygning, programmering og datalogging. Den strukturerede og inspirerende gennemgang sikrer, at alle er i gang med at konstruere, programmere og eksperimentere.

Inkl. i prisen

Forløb kan bookes fra 1. juni til og med uge 42.

Egeskov guider forløbet med en engelsk/dansk-talende facilitator. Ønskes der et andet sprog, skal der bookes en tolk.
Workshops skal bookes på forhånd.
Grupper med børn skal være ledsaget af min. én voksen, som har ansvaret for gruppen.
 

BOOKING