Julemarked på Egeskov 2017

Kig forbi til Fyns største julemarked, med et spændende vareudvalg i eventyrlige omgivelser

11. - 12. & 18. – 19. & 25. – 26. november 2017

Mellem veteranbiler og flyvemaskiner kan markedets gæster gøre en god handel. På Egeskov Julemarked oser det af stemning, når man ved de ca. 110 markedsboder kan lade sig inspirere af alt fra kunsthåndværk og brugskunst til delikatesser og juledekorationer, som giver inspiration til julen og gavekøb. Her er både varer fra kendte varemærker og private kunsthåndværkere, der tilbyder deres unikaprodukter. Se bodoversigten forneden i PDF.

Markedets gæster vil kunne opleve Egeskov hyggeligt pyntet inde- og udendørs, så omgivelserne indgyder følelsen af julestemning. Faktisk er der over en kilometer guirlander, der leder vejen gennem de forskellige bygninger.

Det skal være hyggeligt og der skal være plads til et hvil og lidt godt at spise. Derfor er der mulighed for, at slå sig ned på ex. Spisetorvet med mad og drikke, gløgg og æbleskiver m.m.

Dagen igennem kan man opleve forskellige aktiviteter. Der er selvfølgelig kor med dejlige julesange, man kan møde slotsnisserne Gorm, Thyra og Harald Blålys, ungerne kan lave pandekager over bål hos spejderne og meget mere.

De fleste af Egeskovs udstillinger samt slottet er lukket for vinteren, men der er rig mulighed for at gå en tur i parken samt benytte Legeskoven med legeplads, segwaybanen og den store labyrint (TreeTop Walking er vinterlukket pga. sikkerhed).

Entré: Voksne 60 kr. Børn (4-12 år) 25 kr. Køb billet her


Billeder fra Egeskov Julemarked kan ses på Flickr
 

PROGRAM  
kl. 10 – 17        Markedsboderne er åbne
kl. 10.30 – 15.30    Juletoget Futte (20 kr. pr. tur)
kl. 10 – 16         Hygge spejderne – nisser og pandekager over bål (gebyr)
kl. 11.30 – 15.30     Mød slotsnisserne. På scenen hver time (kl. hel), samt her og der    
kl. 12 – 16        Hestevognskørsel. Ved smedjen. (25 kr.)
kl. 12.30 – 15.30     ExDjazz synger Christmas Carols, her og der

Søndag den 19. og 26.11. kl. 10 - 15 underholder Lirekassemanden med dejlige julemelodier.


Vi anbefaler den ekstra P-plads med Shuttle Bus kl. 10.30 - 17 hvert 15. min. Læs mere her.

Hunde er velkommen i snor i parken, men må ikke bringes med ind i bygninger med markedsboder. Dette både aht. hundene og øvrige gæster, da der må påregnes mange gæster på smalle gangarealer.

 

Download

Menu