• Dansk
  • English
  • Deutsch

Haveoversigt

Staudehaven

Den opfindelige og 800 kvm store staudehave blev anlagt i 1967, efter et kreativt samarbejde mellem grevinde Nonni Ahlefeldt og landskabsarkitekterne Erna Sonne Friis og  Ingwer Ingwersen. I 1984  nedlagde man bedet. Greve Michael Ahlefeldt genskabte sin mormors  staudehave i 1996, efter de originale  planteplaner  og i 2008 blev  haven renoveret.  

Staudehaven er det første haverum, som man møder på sin havevandring på Egeskov. I 2019 blev der anlagt et nyt staudebed i  de gamle rammer. Det blev inddelt i 5 sektioner med 300 felter og 100 forskellige slags stauder i skiftende farver, som skiftvis vil blomstrer fra det tidlige forår til det sene efterår. Kompositionen skifter mellem stauder, træer, buske og græsser.

Slotsgartner Peter Bonde Poulsen har designet Staudehaven og havearkitekt Janne Fuglsang har lavet planteplanen.

 

Den Grå Have

I Den Grå Have har alle planterne grå blade. Den udgør en forsænket del af Staudehaven. I midten ses en gammel døbefont fra 1100-tallet. Egeskov råder over to andre gamle døbefonte, mens yderligere én er doneret til dåbshandlingerne i Kværndrup Kirke.   

Dahliahaven

Egeskovs Dahliahave var oprindeligt en frugthave, som var omgivet af høje hække. De høje hække skaber et fantastisk micro klima og sørger for, at temperaturen i haven altid er tre grader varmere end på det åbne land.

Derfor virkede det helt rigtigt for Egeskovs slotsgartner at omdanne haven til en Dahliahave. Der plantes 140 sorter ud i Dahliahaven og man kan opleve et bredt udvalg af sorter lige fra Pompom og Kaktus typerne til de store blomstrede kæmpe dahlia, som bliver op til  30 cm i diameter. Haven vil i løbet af sommeren være et rent farveorgie at se på.

Inden frosten sætter ind i efteråret graves dahlia knoldene op for at overvintre under lune, kontrollerede forhold i væksthusene.

I foråret løb er det 11.000 stk. tulipaner og frugttræers samtidige blomstring, der  gør haven til et særligt blændende skue for Egeskovs gæster. Alene de 80 forskellige tulipan-sorter, skaber et sandt farveflor i forårsmånederne, også bliver det efterhånden tid til årets store begivenhed for privat haveejere – det såkaldte tulipan løb.

Tulipanløbet finder hvert år sted sidst i maj når bedene skal gøre klar til dahlia og tulipanerne er afblomstret. Så snart portene er slået  op, vælter det ind med haveglade gæster på Egeskov, som kan hente gratis tulipanløg med hjem til privathaven. Så Egeskov er sandelig rigt repræsenteret rundt om i de danske baghaver.   

Urtegården

Urtegården betegnes gerne  som parkens “flagskib”. Haven er anlagt af havearkitekt C. Th. Sørensen i 1973 efter grevinde Nonni Ahlefeldts ideoplæg.

Skønt haven er ung, er stilen det ikke. Ved indretningen er Urtegården er der skelet til renæssancens typiske køkkenhaver, som de så ud på Chr. IV’s tid – med højbede, buegange og guldfisk bassin omgivet af roser. 

Haven dyrkes økologisk, alt arbejde foregår pr. håndkraft og gasbrænder, og ikke én dråbe gift er på noget tidspunkt anvendt i Urtegårdens levetid.

Lysthusene, der står i hvert hjørne af haven, er tegnet af arkitekt Mogens Lassen.

Urtegården indeholder alt, hvad en slots-familie behøver i husholdningen. Herfra leveres krydderurter og grøntsager til slottets køkken, blomstrer til at pynte op i greve familiens store sale samt duftende urter til linnedskabene.

Alle Urtegårdens planter produceres i Egeskovs egne drivhuse. Slottet driver nemlig Danmarks eneste fungerende herregårdsgartneri.

Renæssancehaven

Her knipser turisterne løs!

Renæssancehaven  er blandt  de mest  fotograferede i Egeskovs omfattende parkanlæg med den placering ved slottets bagside og direkte ned mod den blinkende voldgrav.

Haven er anlagt i 1962 af den berømte franske havearkitekt Ferdinand Duprat, og det var på høje tid der skete noget, for denne del af parken havde været kraftigt forsømt gennem århundreder. 

Renæssancehavens hovedmotiv er den franske lilje, og anlægget er klassisk opbygget omkring en midterakse med springvand og formklippede buksbom med farvet grus mellem hækkene.

Ned langs aksen kan man identificere sjove, formklippede figurer: Her ses et egern,  en påfugl, spiralerne vrider sig og skarpe pyramider tager sig ud, som kunne  man skære sig på dem.

Slotshavens personale klipper hvert år  fra 10. – 20. juli  de kunstfærdige  buksbom-figurer med samme pertentlighed som ved papirklip.  Typisk er det gartnereleverne, der lægger kærlighed i denne opgave.

Den særligt opmærksomme  iagttager vil bemærke en lille bille ved den franske  liljes fod – en kunstnerisk hentydning til  slotsejernes  familienavn.

Fuchsiahaven

Egeskov har  en  meget eksklusiv fuchsiasamling. Og dette af en simpel årsag, at beboerne på Egeskov lod sig fortrylle af denne særlige plante.

Det er formentlig Europas største samling af fuchsiaer, som man kan opleve på Egeskov. I haven findes omkring 800 forskellige sorter. Alene antallet er bemærkelsesværdigt, men i endnu højere grad planternes alder. Mange af fuchsiaerne er 40  – 60 år gamle, de ældste såmænd omkring 90 år.

Fuchsia er blevet en meget populær prydplante i de danske haver og som forekommer i  tusindevis af krydsninger med en mangfoldighed af blomsterformer, farvekombinationer og vækstformer. Planten kommer oprindelig  fra Sydamerika og har været kendt siden 1700-tallet.

Det kræver  sin man at holde fuchsiaer. Blomsten kan ikke tåle frost, og derfor bliver Egeskovs store samling plantet ud hvert eneste år, når man er sikker på, at nattefrosten er helt væk. Det sker mellem  den 20. maj og 1. juni.

Hen på efteråret  graver gartnerne fuchsiasamlingen op fra jorden for  at overvintre under lune,  kontrollerede forhold  i væksthuset. De  udplantes hvert år fra omkring slutningen af maj og tages ind igen i slutningen af  september. 

Den Gamle Labyrint

Enestående i hele verden er den gamle labyrint bestående af klippede bøgehække plantet helt tilbage i 1730.

Ja, måske er anlægget i virkeligheden endnu ældre, for eksperter mener faktisk, at Egeskovs bøgelabyrint kan have inspireret til den berømte The Maze i London, der blev anlagt omkring 1690 ved Hampton Court Palace.

Her er kort sagt tale om et havehistorisk klenodie. Labyrinten er i sin tid anlagt til underholdning og tidsfordriv for herskabet og dets sommergæster, og fra et forhøjet trapperepos er det muligt for parkens gæster at overskue gangene og forestille sig fnis, latter og munter tale fra det gådefulde anlæg. Hvem finder hurtigst ind til centrum? Og hvem farer vild?

Desværre må den gamle bøgelabyrint holdes lukket for offentligheden af hensyn til det efterhånden sårbare rodnets overlevelse.

Det sirligt anlagte hæksystem klippes omhyggeligt af personalet med håndkraft.

Den Engelske Have

Et mægtigt platantræ fra 1800 tallet sikrer dejlig sval skygge sammen med hængebøgen og den fliget-bladede bøg, når madkurven en varm sommerdag skal nydes i det fri.

Man kan selv medbringe sin egen madpakke eller på forhånd bestille picnickurv fra Cafe Jomfru Rigborg.

Den Engelske Have med de store græsplæner og fritstående træer er Egeskovs foretrukne til picnicture. Her kan frokosten indtages med Fyns måske skønneste kulisse som baggrund.

Få steder i hele parkområdet tager slotsbygningen sig så majestætisk ud som fra et udbredt tæppe på plænerne i den landskabelige have, og i den fossende Hågerup Å er der altid noget for børn at få øje på og overraskes over.

Piet Hein repræsenterer et særligt kapitel i Egeskovs moderne historie. Han kan vel bedst beskrives som et geni – eller et multimenneske, der favnede tegning, matematik, filosofi og design.

Blandt hans allermest berømte kreationer er superellipsen – eller superægget. Først fandt han formen og forklarede så siden den geometriske figur, som over hele verden er anvendt til formgivning af alt fra møbler, bygninger, borde og vinglas til tallerkener og store sports-arenaer.

Så superægget i Den Engelske Have kan ses som en påmindelse om en stor dansker, der elskede at besøge Egeskov Slot, når det overhovedet var muligt.

Og i øvrigt er ægget jo smukt i sig selv.

Dufthave

På en tidligere mødding tæt ved godsets avlsbygninger blev Dufthaven anlagt i 2002 af Egeskovs egen slotsgartner Peter Bonde Poulsen.

Haven er opdelt i fire afsnit ved hjælp af den type flethegn, som gennem generationer her på egnen har holdt gårdenes kreaturer inde. Materialet til Dufthavens skillerum er høstet på godsets egne jorde.

Her får lugtesansen virkelig noget at lege med. Alle duft- og sanseindtryk kan modtages her i haven.

– Dufte er vigtige i en have. Vigtigere end farverne. Ikke mindst børn elsker at røre ved planter og skaffe sig en oplevelse gennem næsen, siger Peter Bonde Poulsen.

De fire rum indeholder Egeskovs samling af duftpelargonier fra blandt andet Canada og desuden krydderurter til slottets husholdning, 180-200 forskellige lægeurter og endelig dejlige slåen- og porseurter til en kraftig snaps. Peter Bonde Poulsens personlige favorit blandt snapseurterne er paradisæbler.

Dufthaven er en såkaldt berøringshave. Gæsterne må meget gerne beføle planterne og nyde deres stærke dufte af karry, chokolade, jordbær, solbær, ananas og alt muligt andet godt.

Urterne kan godt tåle at blive nuldret lidt.

Vandhaven

Den romantiske Vandhave lægger virkelig op til, at far og mor fletter fingre, mens børnene lægger sig på maven og beundrer åle-bestanden, der smyger sig under den Monet-inspirerede bro.

Anlæggets mange insekter og vanddyr er i sig selv et studium værd – især for havens mindre gæster.

Idyllen synes total på dette sted.

Via små rislende fald løber vand fra voldgraven ned til haven, inden det føres videre ud i Hågerup Å – en forlængelse af Odense Å. Det lille vandfald har tidligere drevet en turbine, der skaffede jævnstrøm til godsets drift.

Vandhaven er et skyggefuldt sted – både for mennesker og planter. I denne del af parken trives rhododendron, azalea og forskellige stauder, der holder mest af surbundsjord og svalende skygge. Og en rigtig hed sommerdag, hvor sveden pibler frem på panden, kan det anbefales Egeskovs gæster at søge netop herned.

Livets Have og Solens Have

Livets Have symboliserer livets gang, årets rytme og stimulerer sanserne. 

Haven blev anlagt i 2015 og er anlagt der, hvor man tidligere har kunnet opleve Piet Heins runde labyrint. Det forventes, at haven skal udvikle sig til sit endelige udtryk over en 3-4 årig periode.

Havens idé er fred og fordybelse og en stimulering af sanserne. I haven får man en sanselig oplevelse ved former, planter, farver og dufte, der bringer den besøgende en tur gennem årstiderne, livets gang og de fem sanser. Haverummene illustrerer årstiderne ved hjælp af farver, hvor man i hvert andet rum skifter farvetema. For stimulering af sanserne, er vand et vigtigt element og der er tænkt vand, der symboliserer tid ind i alle haverummene. I midten af haven finder man Piet Heins Solur. Denne kaldes Den Blå Have og illustrerer høresansen med forskellige instrumenter, fine vindspil, raslende og hvislende græsser.

Havens ide og design er udviklet af slotsgartner Peter Bonde Poulsen i samarbejde med greve Michael Ahlefeldt og blev etableret af Egeskovs gartnerteam. Planteplaner er udarbejdet af inviterede havedesignere.

I midten af Solens Have står designer og digter Piet Heins solur. Denne del af Livets Have er inspireret af solen og dagens rytme. Farverne skrifter efter solens lys dagen igennem, hvor farverne går fra morgenstundens gule farver til og aftenens røde toner.

Havedesign og planteplan: Prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg.

Den Hvide Have

Den Hvide Have blev først anlagt i 1999, med inspiration fra én af de mest berømte haver i England; Sissinghurst Castle Garden.

Haven er i 2020 blevet ny tænkt, og bygget op som en klassisk renæssancehave med symmetriske bede og kanter af lave buksbomhække. Det er en højsommerhave, der med sine sarte hvide og cremefarvede nuancer indfanger den klare, skandinaviske sommerstemning med nattergalesang og lyse nætter.

Duften fra de mange blomster skaber en usædvanlig dejlig oplevelse i Den Hvide Have, så snus dybt ind og nyd de bølgende sanseindtryk.

Havedesign og planteplan: Prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg

Rosenhaven

Hen på natten – og midt i en drøm – indså slotsgartner Peter Bonde Poulsen pludselig, hvordan den kommende Rosenhave skulle konstrueres.

Han greb både blyant og passer, og halvanden time senere var grovskitsen til det pragtfulde anlæg nedfældet på papir.

Så Rosenhaven kunne anlægges umiddelbart foran slottets hovedindgang i 2004 – året, hvor Egeskov Slot fejrede 450 års jubilæum. Udgangspunktet er et malteserkors, og 100 forskellige sorter af roser indgår i beplantningen. Bedene er dannet i ringe omkranset af kantbånd og lave buksbomhække, og hvert bed helliges én type roser.

Her findes slyngroser, historiske roser, storblomstrede roser, engelske roser, danskproducerede roser, småblomstrede roser og bunddækkeroser. De blomstrer fra midten af juni og kulminerer i skønhed en måned senere – lige midt i højsæsonen på Egeskov Slot.

Blomsterne i den farvestrålende Rosenhave er i øvrige de eneste, som slottets grev Michael Ahlefeldt kan se fra hans vinduer.

Hvilehaven

I et lille roligt hjørne af haven, bag de meter høje hække gemmer der sig en lille oase. I dejlige hængekøjer finder man her hvile. Tag en god bog med eller nyd blot roen med lyden af bøgens blade i vinden.