Alberte til Sankthansaften

23. jun 2018 - Kl. 18:00 - 22:30

Få en sankthansaften i de fantastiske omgivelser i Den engelske have. I løbet af aftenen kan du se den flotte have, lytte til ExDjazz som underholder med  dejlig korsang og så tænder vi naturligvis det traditionelle sankthansbål kl. 20.30. Herefter går Alberte Winding på scenen ved en intim koncert, som vi kan nyde, mens bålet brænder ud.

Der er gratis snobrødbagning ved bålfade, og der kan købes øl, vand, kaffe, grillede pølser.
Picnicposer til 120 kr. kan bestilles på www.egeskovbilletshop.dk senest dagen før kl. 10.00 (Indeholder: 1 stk. lækker sandwich / kage / frugt / øl eller vand / kaffebon). Du er velkommen til at medbringe kaffekurven.

Slottet og udstillinger vil lukke kl. 19, men der er herefter masser af mulighed for at kigge rundt i Europas bedste historiske have samt til at benytte Legeskoven og labyrinten. Treetop lukker kl. 19.

Program

Kl. 18.00   Indgangen åbner for salg af sankthansbilletter
Kl. 19.00   Udstillinger og slottet lukker
Kl. 19.00   Snobrødsbagning i Den engelske have – så længe dej haves. Gratis
Kl. 19.45   Korsang v. ExDjazz
Kl. 20.30   Bålet tændes og midsommervisen synges
Kl. 20.45   Alberte Winding & Andreas Fuglebæk spiller (til kl. 21.30)
Kl. 22.30   Tak for i aften

Entre:
Der er fri adgang til sankthansaften for gæster med Egeskov Sæsonkort 2018 samt dagsbilletter, købt tidligere på dagen.  Sankthansbillet: voksne 60 kr. / børn 4-12 år 30 kr.  - adgang fra kl. 18.00

Køb din billet HER

Slottet, udstillinger og kiosker lukker kl. 19, men der er masser af mulighed for at kigge rundt i Europas bedste historiske have samt benytte Legeskoven.

Alberte Winding & Andreas Fuglebæk

En duo koncert skal helst mærkes som en fortrolig samtale, eller som gamle venner i en velkendt stue, et sted at blive set og holdt af. Alberte Winding og Andreas Fuglebæk evner at spille sig ind på den del af livet, der er poetisk, og man går aldrig fra en intim koncert med det musikalske makkerpar, uden at mærke hjertet banke på ny.

Med sang om barndom, ungdom og det voksne hjertes vildveje, bundet sammen med en hel del sjove anekdoter, er en duo koncert med Winding og Fuglebæk proppet med varme og genkendelig erfaring med livets ned- og især- opture.

Lørdag 23. juni 2018 - 18:30
Lørdag, juni 23, 2018 - 22:30
Alberte til Sankthansaften Få en Sankthansaften i de stemningsfyldte omgivelser i den engelske have, med korsang, bål og Alberte Winding som giver en lille koncert, mens bålet brænder ud.
Egeskov Slot Egeskov Slot logo
Egeskov Gade 18
Kværndrup Fyn 5772 Denmark
6:30 PM