Egeskov Julemarked

24. nov 2018 til 25. nov 2018 - kl. 10 - 16.30

Egeskov Julemarked Den 10. – 11. & 17. – 18. & 24. – 25.11. kl. 10 – 16.30

Kom og oplev julestemning i eventyrlige omgivelser på Egeskov. I mere end 100 markedsboder finder du inspiration til julen og kan købe alt fra delikatesser til dekorationer og nisser.

Mellem veteranbiler og flyvemaskiner kan markedets gæster gøre en god handel. På Egeskov Julemarked oser det af stemning, når du ved de mange markedsboder kan lade dig inspirere af alt fra kunsthåndværk og brugskunst til delikatesser og juledekorationer, som giver inspiration til julen og gavekøb. Her er både varer fra kendte varemærker og private kunsthåndværkere, der tilbyder deres unikaprodukter.

Markedets gæster vil opleve Egeskov hyggeligt pyntet ind og ude, så omgivelserne indgyder følelsen af julestemning. Faktisk er der over en kilometer guirlander, der leder vejen gennem de forskellige bygninger.

Det skal være hyggeligt og der skal være plads til et hvil og lidt godt at spise. I forskellige spisesteder kan man købe alt fra gløgg og æbleskiver til flæskestegsandwich og grillet medister eller du kan nyde frokosten ved pejsen i Cafe Jomfru Rigborg.

Dagen igennem kan man opleve forskellige aktiviteter. Der er selvfølgelig kor med julesange, man kan møde slotsnisserne Gorm, Thyra og Harald Blålys og meget mere.


PROGRAM  (under udvikling)
kl. 10 – 16.30         Markedsboderne er åbne
kl. 10 - 15                Lirekassemanden spiller julemusik
kl. 11.30 – 15.30    Mød slotsnisserne. På scenen hver time (kl. hel), samt her og der  
kl. 12 – 16               Hestevognskørsel. Ved smedjen. (25 kr.)
kl. 12.30 – 15.30    ExDjazz synger Christmas Carols, her og der

De fleste af Egeskovs udstillinger samt slottet er lukket for vinteren, men der er rig mulighed for at gå en tur i parken samt benytte Legeskoven med legeplads og den store labyrint.
 

Entré voksne 70 kr. Børn (4-12 år) 30 kr.  
Fri adgang med sæsonkort

 

Lørdag 24. november 2018 - 10:00
Søndag, november 25, 2018 - 17:00
Egeskov Julemarked Kom og oplev julestemning i eventyrlige omgivelser på Egeskov. I mere end 100 markedsboder finder du inspiration til julen og kan købe alt fra delikatesser til dekorationer og nisser.
Egeskov Slot Egeskov Slot logo
Egeskov Gade 18
Kværndrup Fyn 5772 Denmark
10:00 AM